137 / 275
Fra strand til stenhuse på Højbro Plads
Af Ulla Johansen
Indledning
Højbro Plads fremtræder i dag som en nyrenoveret åben plads midt
i et ellers tætbebygget område af det indre København. Sådan har
det langt fra altid været. Indtil den store bybrand i 1795 lå der på
stedet en lang og smal, tæt bebygget huskarré. Bystyret valgte i
1795, klog af skade efter den store bybrand og ikke mindst af hen
syn til fremtidigt brandslukningsarbejde, at de nedbrændte huse
ikke skulle genopføres. I stedet skulle på dette sted i byen etableres
et brandbælte i form af en ubebygget åben plads.
1 1994 fik Københavns Bymuseum chancen for at gennemføre en
større arkæologisk udgravning på Højbro Plads som følge af
Københavns Kommunes ønske om at etablere et 250 m2stort regn
vandsbassin under pladsen.1 Højbro Plads-undersøgelserne var på
daværende tidspunkt den arealmæssigt største udgravning, som
Københavns Bymuseum endnu havde gennemført.
Udgravningsfeltet kom til at ligge omtrent midt på Højbro Plads
og dertil kom flere tilkoblingsgrøfter beregnede til de rør, der skul
le tilkoble bassinet til det eksisterende kloaknet, bl. a. én mod syd
forbi statuen af Absalon og én løbende mod vest langs Gammel
Strand. Desværre var en del af det store udgravningsfelt forstyrret
af fire cirkulære dækningsgrave fra Anden Verdenskrig. Spænden
de vidnesbyrd fra helt forskellige tidsaldre blev således påtruffet
ved undersøgelsen, men i denne sammenhæng var arkæologerne
dog mindre glade, fordi der under dækningsgravene overhovedet
ikke var bevaret hverken faste levn eller kulturjord fra middelalde
ren eller fra tiden før 1795-branden.
Ved udgravningerne blev det ligeledes hurtigt klart, at der under
alle de i 1795 brændte og nedrevne huse, som lå inden for udgrav
ningsområdet, havde været kældre, og at man ved udgravningen til
disse kældre havde bortgravet i hvert fald dele af de middelalderli
ge kulturlag på stedet.2
På trods af alle forhindringer bragte udgravningen nye oplysnin-
131