Previous Page  139 / 275 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 139 / 275 Next Page
Page Background

Fra strand til stenhuse på Højbro Plads

ger om stedets overgang fra et uberørt lavvandet strandområde øst

for Clemensstaden til den første bevarede bebyggelse fra 1300-åre-

ne med stenhuse opført af munkesten. De første spor af bolværks­

arbejder langs stranden stammer sandsynligvis fra samme tid. To

frilagte brønde fra 1400-årene tilhører ligeledes en bebyggelse på

stedet. Forinden blev området dog allerede i 1200-årene udsat for

flere »byggemodninger« gennemført ved planlagte hævninger af

terrænet, hovedsagelig gennem tilførsel af store mængder husdyr­

gødning. Det lavtliggende område blev nemlig gentagne gange

oversvømmet, og forskellige brolægningsflader måtte som følge

heraf opgives for at give plads til yderligere terrænhævninger,

hvorefter endnu en brolægning blev anlagt.

Topografisk placering i København

Topografisk ligger området ved Højbro Plads udenfor den ældste

bymæssige bebyggelse i København. Billeder og skriftlige kilder

kan hjælpe os med informationer om stedet. De ældste kendte by­

planer og prospekter over København stammer fra 1600- og 1700-

årene, og her ses en karré bestående af gårde og huse hvor Højbro

Plads i dag ligger.3Gadenavnene derimod kendes tilbage fra nogle

få bevarede højmiddelalderlige dokumenter.4 De fortæller om en

huskarré omkranset af stræderne Store Færgestræde mod øst og

Højbrostræde mod vest. Fra nord løb begge gader mod syd fra

Amagertorv til stranden.5 At gadenavnene kendes tilbage fra 13-

1400-årene fortæller om karréens topografiske og trafikale betyd­

ning i den høj- og senmiddelalderlige by. Fra Nørreport gik megen

trafik og færdsel over Amagertorv ned gennem Store Færgestræde

til det færgested ved stranden, der havde givet strædet sit navn, og

hvorfra der var forbindelse til Amager. Højbrostræde stødte mod

syd ud til stranden, hvor som navnet antyder, broen fra byområdet

over til Slotsholmen lå. Broen kaldes forskellige navne i de skriftli­

ge kilder fra middelalderen såsom bl.a. Blidebro og Storbroen, men

fra 1433 kendes den som Højbro.6

Oversigtsplan over hovedfeltet på Højbro Plads. Senere åbnedes flere felter (se side 239).

133