Previous Page  140 / 275 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 140 / 275 Next Page
Page Background

Ulla Johansen

De arkæologiske undersøgelser kunne desværre ikke føres ud i

Højbrostræde og Store Færgestræde, så en arkæologisk datering af

de to gadeforløb kan fortsat ikke gives.

Problemstillingen for de arkæologiske udgravninger

For forståelsen af købstaden Københavns udvikling kunne de ar­

kæologiske undersøgelser på Højbro Plads måske besvare vigtige

spørgsmål: På hvilket tidspunkt blev området inddraget til Køben­

havns ekspanderende bebyggelse eller til andre dele af købstadens

bymæssige aktiviteter? Hvornår fandt det første byggeri sted?

Hvordan blev området byggemodnet, og hvilken form for bebyg­

gelse var der i givet fald tale om?

Placeringen og karakteren af den tidligmiddelalderlige og høj­

middelalderlige havn spiller en stor rolle i diskussionen om den

topografiske udvikling af København,7 men sikre datérbare bol­

værksforløb eller havnefronter er ikke i nyere tid blevet arkæolo­

gisk påvist i København. H. U. Ramsing omtaler en række af ned-

hamrede pæle ved Nationalmuseets undersøgelser i 1901 på Højbro

Plads under den sydligste del af huskarrén, som brændte i 1795.8

Pælerækken tolkedes af Ramsing som rester af et havnebolværk.

Gravningen af tilslutningskloakgrøften fra selve Højbro Plads og

sydpå, forbi statuen af Absalon, ville give mulighed for en nyvur­

dering af udviklingen langs stranden, idet der her ville fremkomme

et langt snit på tværs af strandområdet i området lidt øst for den

formodede placering af den middelalderlige Højbro.

De naturlige terrænforhold på stedet

De arkæologiske undersøgelser på netop dette sted viste de natur­

lige topografiske forhold som en fladbundet kyst- og strand­

strækning, hvis sandstrand kun langsomt faldt mod syd ud til det

smalle farvand, der skilte bysiden fra Strandholmen, hvor først

Absalons borg og senere Københavns slot opførtes.

Sandstranden på bysiden var i den tidlige del af middelalderen

et sted mellem 15-20 m bred, og terrænet lå mellem kote 0.30 m. o. h.

i nord og -0.20m. o. h. i syd. I forhold til nutidens bygninger på Høj­

bro Plads lå stranden omtrent ud for Højbro Plads nr. 4 og 13. Fra

sandstrandens sydlige udstrækning sås et mod syd faldende og na­

turligt vandaflejret sandlag, der knap 35 m længere mod syd ude i

134