HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

63 / 275

Karsten Gabrielsen
givet i Danske middelalderlige regn­
skaber, 3. rk., 1. bdv Roskildekirkens jor-
debøger og regnskaber, (Udg.) C. A.
Christensen, Kbh. 1956. Københavnsli­
sten findes pp.106-37. Ramsing har an­
vendt den ældre udgave i Københavns
Diplomatarium (KD) (udg. O. Nielsen),
I, nr. 93, der igen bygger på udgaven i
Scriptores Rerum Danicarum VII, p.
103-5. Denne udgave indeholder bl.a.
en afskrivningsfejl, der placerede den
linie, der egentlig stod mellem Rams­
ings nr. 253 og 254, som hans nr. 180.
16. Ramsing, Københavns Historie og To­
pografi, III, p. 116f.
17. Samme p. 146f.
18. Ramsings rekonstruktion af byens ejen­
domme i 1377 findes i Københavns
Historie og Topografi III, p. 119-166.
19. Ramsing, Københavns Historie og To­
pografi, III, p. 150.
20. Årsagen til at Ramsing placerer denne
grund på det senere Nytorv er, at den
derefter har »ligget øde og ubebygget i
henved 100 Aar, indtil Byen omkring 1475
begyndte bygningen afsit 3. Raadhus her«.
Der er ingen kildehenvisninger til
grundens status på nogen tidspunkt. I
puslespillet kan han ramme denne
grund, fordi han for en gangs skyld
ikke fylder hele karrér ud, men antager,
at Karré 9 og 10 i Vester Kvarter er ble­
vet delte af »Østergrav«.
21. Vor Frue kirkes sjælemessebog er udgi­
vet som KD II, nr. 1, p. 1-21, med tillæg,
rettelser og nye læsninger ved C.
Weeke p. 843-47. Grundene i Ladbro­
stræde er omtalt under 9. juni (p.12.)
og 17. oktober (p. 16f.).
22. KD I, nr. 101.
23. Ramsing, Københavns Historie og To­
pografi, II, p. 53.
24. Nielsen, O., Kjøbenhavns Historie og
Beskrivelse, I, Kbh. 1877, p,113ff.
25. Ramsing, Københavns Historie og To­
pografi, III, p. 144.
26. Diplomatarium Danicum IV, 2, 330;
22/3-1383; dateringen i KD 1,90 er 6/3-
1393.
27. Ramsing, Københavns Historie og To­
pografi, III, p. 120.
28. Der indgår i hans identifikation her så
mange ubekendte - Østergårds place­
ring og identifikation med den senere
Vingård, en »gammel Mantelmur«,
som heller ikke kan tolkes entydigt,
foruden tvivlen om placeringen af
gaven til Sorø kloster i 1298, at vi heller
ikke her kommer på sikker grund.
29. KD II, 1, Vor Frue kirkes sjælemesse­
bog, er efter udgiverens opfattelse i
brug mellem o. 1208 og o. 1438.
30. KD II, 1, p.l4f.
31. Ulsig, E., Danske adelsgodser i middel­
alderen, p. 184,187 og 271.
32. Ramsing, Københavns Historie og To­
pografi, II, p. 80.
33. KD IV, 3; Diplomatarium Danicum,
. 5, no. 344.
34. KD IV, 229 og 232.
35. KD IV, 566; 715-716 og 740; 908.
36. KD IV, 716 og 908.
37. Ramsing, Københavns Ejendomme
1377-1728, Strand Kvarter, Kbh. 1943, p.
43f.
38. Ramsing, Københavns Ejendomme
1377-1728, Frimands Kvarter, Kbh.
1994, p. 132.
39. Ramsing, Københavns Ejendomme
1377-1728, Klædebo Kvarter, Kbh. 1979,
p. 113.
40. Ramsing, Topografi og videnskab.
Nogle betragtninger, HMK , 6,
1944-46, p. 453f.
41. Ramsing, Københavns Historie og To­
pografi, II, p. 7, 9 og 12. Hans forsvar
for rekonstruktionen, Ramsing, Topo­
grafi og videnskab, p. 454. Charles
Christensens begrundelse for rekon­
struktionens form og bemærkninger til
kritikken: Topografi og videnskab.
Nogle betragtninger, HMK 4. rk., 1,
1947-49, p. 125-30.
42. Christophersen, A., Arkæologien i
København - status og fremtidsudsig­
ter, Årsberetning for Københavns
Bymuseum 1983 og Fra Villa Hafn til
Portus Mercatorum. Københavns
oppkomst og eldste utvikling, HMK
1986. Frederiksen, R., Københavns
befæstning 1100-1380, Strejflys over
Danmarks Bygningskultur, Kbh. 1979
og Skaarup, nedenfor p.
43. Lindberg, K., Sirenernes stad Køben­
havn, I, p. XVIIff.
58