Previous Page  125 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 125 / 203 Next Page
Page Background

at findes inden for rammerne af det publikum, som sædvanlig­

vis købte politisk litteratur, var udgivelsessituationen en anden

for J.F. Schouws og F.C. Olsens skrifter. F.C. Olsens: Til vore

Vælgere i Anledning af Valgene til Provindsialstændernes fore-

staaende Forsamling, og J.F. Schouws: Hvad er det Væsentlige

ved de danske Provindsialstænders Indretning efter Forordnin­

gen af 15. Mai 1834? var begge udgivet som artikler i Dansk

Ugeskrift henholdsvis i juli og august 1834. Da de københavnske

valg til stænderforsamlingen i Roskilde nærmede sig, og da hoved­

parten af vælgerne, til hvem artiklerne var henvendt, ikke læste

Dansk Ugeskrift, blev artiklerne udsendt i særtryk til en meget lav

pris for at nå det store vælgerpublikum. J. F. Schouws: Et Par Ord i

Anledning af Valgene i Kjøbenhavn, blev ligeledes udsendt til en

lav pris.

Skrifternes lave pris og interessen for stændervalgene må være

baggrunden for, at forfattere og udgiver mente, at de ville finde

stor afsætning. Det faktiske salg kom dog, som det fremgår, langt

fra til at svare til det forventede. Salgstallene for blade og skrifter

viser, at det købende publikum har været lille. Af en politisk publi­

kation er der formentlig typisk blevet solgt mellem 4 0 0 og 1.000

eksemplarer. Den politiske litteraturs publikum, købere og læsere,

har næppe oversteget nogle få tusind.55

Københavns og provinsens publikum. Konklusion

Det er fremgået, at produktionen af politisk litteratur stort set var

et københavnsk fænomen. Det har givet anledning til at stille

spørgsmålet, i hvor høj grad læsning af politisk litteratur var et kø­

benhavnsk anliggende. Vi har ingen oplysninger om, hvorledes

salget af politiske skrifter fordelte sig på hovedstaden og provin­

sen, men for nogle af de ovenfor anførte blade og tidsskrifter har vi

enkelte tal for hvor mange eksemplarer, der sendtes til provinsen.

Kjøbenhavnsposten, Dansk Ugeskrift og Kjøbenhavns flyvende

Post havde postforsendelsesret. I begyndelsen af 1834 blev der af

Kjøbenhavnsposten sendt 132 eksemplarer, af Dansk Ugeskrift 20

eksemplarer og af Kjøbenhavns flyvende Post 18 eksemplarer fra

København til den kongerigske provins og hertugdømmerne.

Tallene er fra Generalpostdirektionens Resolutionsprotokol56,

men heri er ikke angivet, hvor mange eksemplarer, der sendtes til

Publikum og den politiske litteratur i 1830'erne

123