![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0122.jpg)
Af Schubothes og Det Jessenske boghandlerarkiv fremgår det, at
provinsbyernes læseselskaber har købt politisk litteratur. Læsesel
skaberne var løst opbygget, og der findes få oplysninger om dem.
Deres historieskriver, Helge Nielsen, hævder, at det var provinsens
over- og mellemklasse, som var medlemmer.40 Antagelsen virker
rimelig. Generelt har underklassen hverken haft interesse, tid eller
råd til at deltage.
Vi kender kun abonnenterne for to blade, der blev benyttet af de
politiske skribenter, Maanedsskrift for Litteratur og Dansk Folke
blad. Maanedsskriftets subskribenter er omtrent alle akade
mikere, og heraf flertallet i embedsmandsstillinger; enkelte ade
lige findes imellem og kun få af den egentlige borgerstand.41 Den
sociale sammensætning af Dansk Folkeblads læsere adskiller sig
markant fra Maanedsskriftets. Talmæssigt er embedsmandsgrup
pen og borgerstanden nogenlunde lige store. Størsteparten af
læserne fra borgerstanden tilhører den jævnere del af standen. Det
er håndværkere og detailhandlere. Folk fra underklassen, hånd
værkssvende, findes også blandt læserne; endvidere en del
bønder.42
Disse blade var ikke egentlige politiske blade, og deres læser
kreds giver derfor ikke noget typisk billede af den politiske littera
turs publikum. Som nævnt indeholdt Maanedsskrift for Litteratur
en del politisk stof i begyndelsen af 1830'erne, men hovedvægten lå
på videnskabelige artikler og anmeldelser inden for områderne
æstetik, teologi, jura, filologi, historie, naturvidenskab m.m.
Tidsskriftets indhold og dets ofte tunge, akademiske stil giver en
forklaring på, at det hovedsagelig blev læst i dannede akademiske
kredse.
1 1830'erne lagde Dansk Folkeblad hovedvægten på det oplysen
de stof, som søgtes behandlet på en for bønderne og det jævne bor
gerskab let tilgængelige måde. Som tidligere anført, mener jeg, at
hverken underklassen i byerne eller bønderne indgik i den poli
tiske litteraturs publikum. Hverken hos Schubothe eller hos Den
Jessenske boghandel fandt vi købere fra disse klasser, og heller
ikke gennem klubber eller læseselskaber var de i kontakt med den
politiske litteratur. Jeg tvivler på, at de politiske artikler, som
bragtes i Dansk Folkeblad har vundet indpas hos de bønder og folk
fra underklassen, som var medlemmer af Trykkefrihedsselskabet.
Søren Juelstorp
1 2 0