118 / 203
Søren Juelstorp
vis øgede udgifter for udgiver eller abonnent, især ikke efter at en
ny pakkeposttakst trådte i kraft den 1. februar 1837. Efter den nye
takst reduceredes portoen med omkring 1/3, og for blandt andet
bøger og tidsskrifter var portonedsættelsen endnu større. Den
såkaldte nedsatte porto udgjorde nemlig en betragtelig del af
bladets pris, og ca. halvdelen af porto og forsendelsesafgift på
hvilede efter reglerne om forsendelsesretten udgiverne, så der var
faktisk en besparelse at hente, når blot flere eksemplarer blev sendt
af sted i samme pakke.26
Den høje afgift for de forsendelsesberettigede blade medførte
derfor, at i de tilfælde, hvor en bladudgiver fandt en kommissio
nær, der havde modtaget blot et mindre antal abonnementstilmel
dinger, var der en økonomisk fordel ved ikke at benytte sig af for
sendelsesretten, men ekspedere de pågældende eksemplarer til
kommissionæren som almindelig pakkepost. Derfor benyttede
Søren Hempel og Ove Thomsen, hvis aviser udkom i Odense, sig
ikke af deres forsendelsesret, men af kommissionærer for de
eksemplarer, der blev læst på Fyn .27 Endvidere fremgår det af Det
Jessenske boghandlerarkiv, at Jens Worm Bruun, ejeren af Den Jes-
senske boghandel i Århus, var kommissionær for en del eksempla
rer af Kjøbenhavnsposten, der læstes i Århus og omegn. Hvor
abonnementsprisen for de af postvæsenet distribuerede eksem
plarer af Kjøbenhavnsposten var 12 rigsbankdaler 32 skilling
årligt, kunne de gennem Den Jessenske Boghandel ekspederede
eksemplarer holdes nede på samme pris som i København, nemlig
10 rigsbankdaler.28
Postforsendelsesspørgsmålet blev taget op af Roskilde stænder
forsamling i 1838. Der indsendtes et andragende til kongen, i hvil
ket man anmodede om, at alle blade fik adgang til forsendelse med
brevposterne, der afgik hurtigere og hyppigere end pakkeposten.
Endvidere androg man om, at der blev fastsat en lav ensartet takst
for postvæsenets distribution af bladene.
Ved plakat af 10. april 1840 blev resolutionen af 1834 ophævet,
hvorefter der atter kunne søges om forsendelsesret. De blade, som
havde eller som for fremtiden fik forsendelsesret, kunne nu sendes
med brevposten. Desuden blev portoen reduceret. Nyordningen
kom ikke oppositionspressen til gavn. Ingen af dem fik forsendel
sesret, og Kjøbenhavnsposten, der i 1827 havde fået midlertidig
116