114 / 203
ledelse blev varetaget af professor J.F. Schouw, men medlemmerne
deltog i bedømmelsen af, hvorvidt bidrag til tidsskriftet efter deres
mening var egnet til optagelse. Bladets indhold var varieret. Politi
ske artikler forekom fra dets start, og de tog til i antal i takt med
den stigende politisering af det offentlige liv. Dansk Ugeskrift
ophørte midlertidigt i 1836, da Schouw som kongevalgt medlem
rejste til Viborg stænderforsamling, og som følge deraf ikke mere
så sig i stand til at fortsætte arbejdet som redaktør.7
Kjøbenhavnsposten
blev grundlagt i 1827 af A.P. Liunge. Han
havde i de foregående år udgivet flere forskellige litterære uge
blade, og Kjøbenhavnsposten begyndte også som litterært blad. I
de første år fungerede det som organ for J.L. Heibergs modstande
re, Carsten Hauch, P. Hjort og Chr. Wilster.8 Politiseringen af det
offentlige liv smittede imidlertid af på bladets indhold, og i løbet af
få år blev det litterære stof fortrængt af det politiske. I midten af
1830'erne knyttedes Orla Lehmann og J.F. Giødwad til bladet,
hvorved det fik en skarp profil som oppositionsblad. Kjøben
havnsposten udkom fra begyndelsen 2 gange om ugen, efterhån
den hyppigere og fra oktober 1835 alle ugens 7 dage.
Fædrelandet
blev grundlagt i september 1834 som ugeblad af C.
N. David. Bladet var ved sin fremkomst enestående i sin art, efter
som det var det første tidsskrift, som fortrinsvis beskæftigede sig
med politik. Tillige med Kjøbenhavnsposten var Fædrelandet
1830'ernes hovedorgan for den liberale opposition. Ved tronskiftet
i 1839 blev Fædrelandet dagblad.
Dansk Folkeblad
var Trykkefrihedsselskabets blad, og det ud
kom med et ugentligt nummer fra maj 1835. Bladet indeholdt både
oplysende og politisk stof. Når bladet ikke blev noget rent politisk
organ som for eksempel Fædrelandet, skyldtes det, at konservative
og moderate dominerede selskabet. I modsætning til selskabets
liberale venstrefløj, der ville gøre Trykkefrihedsselskabet til en
regulær politisk forening, ønskede den mest indflydelsesrige
gruppe, de moderate, at holde selskabet på afstand af aktiv delta
gelse i politik, dels for at undgå en splittelse af selskabet, dels ud fra
en erkendelse af, at en varsom optræden var en forudsætning for
at undgå indgreb fra regeringen.9 Først fra 1843, efter at de libe
rale havde fået overtaget i selskabet, blev Dansk Folkeblad et rent
politisk blad.10
Søren Juelstorp
1 12