111 / 203
Publikum og den politiske litteratur i Danmark
i 1830'erne
Af Søren Juelstorp
Indledning
I februar 1831 meddelte den danske regering, at den agtede at ind
føre rådgivende stænderforsamlinger, og hermed var signalet
givet til en politisering af offentligheden. Baggrunden for regerin
gens forfatningsplaner var dels Uwe Lornsens aktiviteter i hertug
dømmerne, hvor han i efteråret 1830 fremsatte krav om en fri fæl
les forfatning for Slesvig og Holsten, dels pres fra forbundsdagen i
Frankfurt, som krævede, at den danske regering nu langt om
længe indfriede løftet om at indføre en stænderforfatning i Hol
sten, hvilket man havde forpligtet sig til ved Holstens indtræden i
Det tyske Forbund i 1815.
Ifølge regeringens planer skulle borgerne tages med på 'råd, når
der skulle lovgives, og hermed ændrede regeringen kurs i forhold
til mere end 30 års systematisk politisk meningsundertrykkelse,
hvor man med trykkefrihedsforordningen af 27.9.1799 i hånden
konsekvent havde hindret en fri politisk meningsudveksling. Det
blev uholdbart at opretholde den reaktionære linje over for pres
sen. De første politiske skribenter vovede sig frem på den offentlige
scene, og der fremkom en debat om stænderforfatningen. De
første spæde forsøg på at politisere vandt kun ringe genklang i of
fentligheden. Det var kun blandt de dannede kredse, at der fandtes
en politisk interesse. 30 års politisk meningsundertrykkelse havde
sat sine spor. Ved valgene til stænderforsamlingerne i 1834 viste
der sig imidlertid en voksende interesse for det politiske, og politi
seringen af offentligheden fik her sit gennembrud. I løbet af
1830'erne opstod en politisk presse, en liberal opposition manife
sterede sig, og politiseringsprocessen kulminerede foreløbig i
1839 -40 . Der blev nu fremsat krav om en fri forfatning.
I det følgende forsøger jeg at indkredse den politiske litteraturs
publikum. Først gives en kort oversigt over litteraturen og dens
baggrund. Dernæst gennemgås forskellige kilder, som kan belyse,
hvem læserne var, og hvor stort et publikum, litteraturen havde.
109