108 / 203
Martin Dyrbye
også beh and let Sophie Am alien borg
(spec. 1. del), m en foru den en række
selvstændige iagttagelser bygger h an
i stor u d stræ k n in g på Bobés resu lta
ter, m en uden dog at citere denne, jf.
O.C. Nielsen: Am alienborg, 1. Del.
Kbh. 1925. H arald A ndersen h a r lige
ledes k o rt besk revet slottet og dets
placering, jf. Skalk, nr. 2, 1970, pp.
16-17. Hos bl.a. Bobé gengives et bil
lede a f slottet før bran d en , m en
hv orfra det stam m er næ vnes ikke.
Desuden er hos R oepstorff gengivet
et oliem aleri, der findes på G avnø
Slot, og som viser b ran d en i op erah u
set, opført i træ . M aleriet giver et vist
in d tryk a f slottets ydre. Intetsteds er
k u n stn eren eller årstallet for bille
dets frem stilling angivet, jf. Roep
storff, op.cit. p. 15. Den svenske a rk i
tekt, N icodem us Tessin d.y. næ vn er i
sin rejsedagbog fra besøget i K øben
h av n 1687, a t h a n besøgte Sophie
Am alienborg, og giver yderligere en
beskrivelse a f slottet og det teater,
som v ar in d rettet samm esteds. H ans
dagbogsoptegnelser er gengivet i
Osvald Siréns væ rk: N icodem us Tes
sin d.y.s Studieresor i D anm ark ,
T yskland, H olland, F ran k rik e och
Italien. Stockholm 1914, pp. 6 2 -6 3 .
Om Tessin d.y., h an s rejser og in dfly
delse i D anm ark h a r R agn ar Joseph-
son skrevet en afh an d lin g: Tessin i
D anm ark . Stockholm 1924.
6 . N ystrøm , op.cit. 3 2 -5 1 & Bobé, op.cit.
p. 57.
7. K ingos tek st er gen givet i H ans B rix
m .fl.: T h om as Kingo, Sam lede Skrif
ter, Bd. II. Kbh. 1939, pp. 1 3 0 -1 3 5 og
k om m en teret i Bd. V IA , v. H an s B rix
m .fl. Kbh. 1965, pp. 2 7 3 -2 7 5 . O pera
ballettens forløb er nøje gengivet i
E xtrao rd in aires m aanedlige Relatio
ner, Maj 1683. Om K ingo og h an s tid,
jf. R ich ard Petersen: T h om as K ingo
og h an s Sam tid. Kbh. 1887; vedr.
h an s tekster, jf. G ustav A lbecks afsn it
i: D ansk L itteratu r H istorie, Bd. 1.
Kbh. 1964, p. 235 ff.
8. I flere frem stillinger næ vnes, at C h ri
stian den 5.s fødselsdag den 15. april
1683 blev festligholdt i Gyldenløves
gård på Kongens N ytorv. Jfr. R ichard
Petersen, op.cit. p. 312 f. & N ystrøm ,
op.cit. p. 4 0, der bl.a. refererer først
næ vnte forfatter. Deres kild egru n d
lag er E x tra o rd in a ire s M aanedlige
R elationer, Maj 1683, h v oraf det
frem går, at Gyldenløve afholdt fød
selsdagsfesten, og at begivenheden
fandt sted i h an s gård . Dog er teksten
ikke helt klar. D erim od er selve K in
gos tekst, b ev aret i et h ån d sk rift, for
syn et m ed en latinsk k om m en tar
over teksten, som er sam tidig med
h ån d sk riftet, m en som ikke tydeligt
næ vn er
begivenhedens
lokalitet.
Ifølge den latinske tek st k an fødsels
dagen lige så vel væ re afholdt hos
kongen (på Sophie Am alienborg)
som hos Gyldenløve. K u n sth istorik e
ren Jens Fleisch er an fører i sin bog:
K øb enh avn - K u ltu rh istorisk op
slagsbog m ed tu rforslag. Kbh. 1985,
p. 61, at C h ristian den 5. først besøgte
Gyldenløves g ård den 21. april 1683,
da den endelig v ar fæ rdigbygget. D et
te skulle derm ed give belæg for, at
fødselsdagsfesten fandt sted hos kon
gen selv. lø v rig t synes det m æ rkeligt,
at kongen virk elig skulle lade sig
fejre ud enfor sine egne slotte på sin
fødselsdag. Bobé, op.cit. p. 5 7 næ vner,
at fødselsdagsfesten blev foran staltet
a f U lrik Fred erik Gyldenløve, m en
afholdt på Sophie Am alienborg.
G u n n ar Olsen h a r sk revet om C h ri
stian den 5. og h an s tid i: Den unge
Enevælde 1 6 6 0 -1 7 2 1 , Politikens D an
m ark s H istorie, Bd. 8, 2. Udg. Kbh.
1970. H eri skrives bl.a. om »D anske
Lov« og dens tilblivelse, m en de n æ r
m ere om stæ nd igh eder vedr. fødsels
dagsfesten den 15. april 1683 næ vnes
ikke.
106