103 / 203
Træk a f enevældens teaterlivfør 1748
Pladsforholdene var dårlige, og sidste forestilling i Bergs hus i Læ
derstræde fandt sted 15. december 1747 med Holbergs »Jean de
France« på programmet. Takket være Frederik den 5.s begejstring
for teatret fik truppen overladt Tjærehuset på Kongens Nytorv, der
med den fine beliggenhed nær et velhavende publikum fra de
nærliggende palæer kunne give truppen bedre muligheder.
Kongen holdt af truppen, idet han ved en privatopførelse hos
grev Reventlow på Holtegaard havde overværet dens forestilling
med bl.a. Holbergs »Maskerade« og »Diderich Menschenskræk«
på programmet. På kort tid indrettedes et teater i Tjærehuset, hvor
bl.a. den berømte teater maler og erfarne scenetekniker, Jacopo
Fabris fra Venezia, stod for det praktiske arbejde. Denne var netop
i 1747 kommet til København.
Tjærehuset fik en betydelig konkurrent. Thi von Quoten, der
kun var »tandmedicus af trang«, dukkede atter op i teaterlivet.
Hans søn, Julius Henrik von Quoten, der ligeledes tilhørte opera
tør-, okulist- og tandbrækkerfaget, blev leder af et teater i Store
Kongensgade. Sønnen sluttede i august 1747 kontrakt med en vis
general Arnoldt, der var i besiddelse af Grønnegade-teatrets pri
vilegium. Arnoldt havde dermed kongeligt privilegium til at spille
skuespil, hvilket var blevet bekræftet af kongen den 31. december
1746, dog mod ikke at skade Thielo, der netop dagen før havde op
nået et privilegium svarende til Arnoldts. Ligeledes måtte Julius
von Quoten dele sit privilegium med Arnoldt. Den unge von
Quoten åbnede i november 1747 teatret i Store Kongensgade, hvor
Marmorkirken ligger i dag (nuværende nr. 75 -77 ).
Af truppens avertissement i »Kiøbenhavns Post-Rytter« den 17.
november 1747 fremgår det, at der var tale om en ». . .a f hans
Kongel. Majestæt Allern. privilegierte Tydske og Danske Skue
plads«. Der blev spillet på henholdsvis tysk og dansk med to ugent
lige opførelser i henhold til deres kongelige privilegium. Man
lagde ud med »Den drømmende Kiærlighed« på tysk og derpå Hol
bergs »Jacob von Thyboe«. Hertil kom bearbejdelser af stykker,
f.eks. operaer, der hørte til på de tyske vandretruppers repertoire i
det 17. århundrede og franske stykker, bl.a. af Moliere, hvis stykke
»Den Gerrige« i programmet kaldtes »Jens Gnier«. Inspirationen
hentede von Quoten fra bl.a. Gottscheds tyske oversættelser af
franske stykker, f.eks. hans oversættelse fra 1740 af Destouches'
101