![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0101.jpg)
Træk a f enevældens teaterlivfør 1748
hvor byens brand, der dog ikke ramte teatret, var medvirkende til
at teatret måtte lukke. Selvom byen nu næsten havde 75.000
indbyggere, var der formentlig ikke nok tilslutning til teatret, der
rummede ca. 500 pladser for såvel adelen som borgerne.
Ydermere betød Christian den 6.s tronbestigelse i 1730, at piet
ismen med dens foragt for livsnydelse, skuespil og anden tant og
fjas vandt frem i alle kredse. Fra hoffet gik dronning Sophie Mag-
dalene i spidsen for denne pietistiske strømning. Foragten for
skuespil bredte sig fra hoffet ud i befolkningen. I samme år som
bygningen til teatret i Lille Grønnegade blev nedrevet, i 1738,
udstedtes forbud mod enhver form for skuespil og teater.31
Gennem årene optrådte tyske vandretrupper i byen, navnlig i
lavshusene. En af trupperne blev ledet af den navnkundige Salo-
mon Paulsen von Quoten, der hørte til blandt de såkaldte »Medici-
nal-Komoedianter«. Det var ikke ualmindeligt, at folk med kyn
dighed udi det medicinsk-kirurgiske drev omkring i landets byer,
på markeder, og lod skuespil eller marionetspil foregå i forbindelse
med udøvelsen af deres hverv. Ved et kongeligt privilegium havde
von Quoten i 1716 fået ret til at kalde sig okulist, sten- og broksni
der samt tandtrækker. Året efter, 1717, optrådte von Quoten og
hans folk bl.a. i skræddernes lavshus i Brolæggerstræde.
I samarbejde med Capion, der i 1718 ikke opnåede privilegium
på ». . .a t have inspektion over alle fremmede comoedianter og
linedansere«, fik von Quoten tilladelse til at »agere comedier, i det
lidet Giethus på Kongens Torv«. Det lille Giethus lå ved siden af
»Det gamle Giethus« på næsten samme sted, hvor Det kongelige
Teater ligger i dag. Bygningen, der opførtes i 1698, anvendtes til
kanonstøberi. Dens udseende var »ganske prunkløs«, men anse
elig i størrelse. Tandtrækkeren von Quoten og Capion, der tillige
virkede som »fransk kok«, indledte i 1719 deres forestillinger i Det
lille Giethus med de »højtyske comoedianter« som medvirkende.
Der blev spillet her indtil 1721, hvor man tog initiativet til etable
ringen af teatret i Lille Grønnegade. Bygningen lå nu hen som ma-
terialhus for Holmen, og tjærepladsen foran benævntes da også
»Tjærehuset«.32
Ved tronskiftet 1746 ». . .vaagnede Thalia op af sin ufrivillige
søvn«. Atter blomstrede teaterlivet i hovedstaden med italiensk
opera, franske, tyske og danske komedier. Blandt initiativtagerne
99