Previous Page  101 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 101 / 203 Next Page
Page Background

Træk a f enevældens teaterlivfør 1748

hvor byens brand, der dog ikke ramte teatret, var medvirkende til

at teatret måtte lukke. Selvom byen nu næsten havde 75.000

indbyggere, var der formentlig ikke nok tilslutning til teatret, der

rummede ca. 500 pladser for såvel adelen som borgerne.

Ydermere betød Christian den 6.s tronbestigelse i 1730, at piet­

ismen med dens foragt for livsnydelse, skuespil og anden tant og

fjas vandt frem i alle kredse. Fra hoffet gik dronning Sophie Mag-

dalene i spidsen for denne pietistiske strømning. Foragten for

skuespil bredte sig fra hoffet ud i befolkningen. I samme år som

bygningen til teatret i Lille Grønnegade blev nedrevet, i 1738,

udstedtes forbud mod enhver form for skuespil og teater.31

Gennem årene optrådte tyske vandretrupper i byen, navnlig i

lavshusene. En af trupperne blev ledet af den navnkundige Salo-

mon Paulsen von Quoten, der hørte til blandt de såkaldte »Medici-

nal-Komoedianter«. Det var ikke ualmindeligt, at folk med kyn­

dighed udi det medicinsk-kirurgiske drev omkring i landets byer,

på markeder, og lod skuespil eller marionetspil foregå i forbindelse

med udøvelsen af deres hverv. Ved et kongeligt privilegium havde

von Quoten i 1716 fået ret til at kalde sig okulist, sten- og broksni­

der samt tandtrækker. Året efter, 1717, optrådte von Quoten og

hans folk bl.a. i skræddernes lavshus i Brolæggerstræde.

I samarbejde med Capion, der i 1718 ikke opnåede privilegium

på ». . .a t have inspektion over alle fremmede comoedianter og

linedansere«, fik von Quoten tilladelse til at »agere comedier, i det

lidet Giethus på Kongens Torv«. Det lille Giethus lå ved siden af

»Det gamle Giethus« på næsten samme sted, hvor Det kongelige

Teater ligger i dag. Bygningen, der opførtes i 1698, anvendtes til

kanonstøberi. Dens udseende var »ganske prunkløs«, men anse­

elig i størrelse. Tandtrækkeren von Quoten og Capion, der tillige

virkede som »fransk kok«, indledte i 1719 deres forestillinger i Det

lille Giethus med de »højtyske comoedianter« som medvirkende.

Der blev spillet her indtil 1721, hvor man tog initiativet til etable­

ringen af teatret i Lille Grønnegade. Bygningen lå nu hen som ma-

terialhus for Holmen, og tjærepladsen foran benævntes da også

»Tjærehuset«.32

Ved tronskiftet 1746 ». . .vaagnede Thalia op af sin ufrivillige

søvn«. Atter blomstrede teaterlivet i hovedstaden med italiensk

opera, franske, tyske og danske komedier. Blandt initiativtagerne

99