106 / 203
Yderligere måtte von Quoten sætte priserne ned. Det normale
prisniveau kendes ikke, men efter nedsættelsen kostede »en logie 1
rdl.«, i »parterre og galleriet« kunne man sidde for henholdsvis 2
og 1 mark. Her gives altså en vigtig oplysning vedrørende teatrets
indretning, om hvilken der kun findes sparsom viden. Publikum
kom ikke altid til tiden. Billetterne skulle iøvrigt hentes hos von
Quoten selv ved Gammel Mønt »i Hiør net af Reinegaden«.
Den unge von Quoten måtte imidlertid give op, og hans sidste
forestilling blev givet den 17. maj 1748 med opførelsen af »Amphit
ryon«, to efterstykker og en »artig dantz af en nye dantzer-inde og
en dantzere«. I 1749 averterede den fallerede teaterdirektør med
». . .a t om nogen skulle behøve hans tieneste udi alle slags tand
sygdomme, udi brok-baand at giøre, etc. er han der at finde. Saa er
og hos bemeldte von Quoten at bekomme alle slags mascherade-
klæder«. Han gik dermed i faderens fodspor og ville tillige udleje
sin teatergarderobe. Kort efter flyttede han hen til skomageren
Johan Christopher Weinberg »i krogen af Ulfeltzplatz ved Graa-
brødrestrædet«, hvor han fortsatte med sit medicinske virke. Hans
folk fortsatte andre steder. Blandt senere berømtheder talte hans
trup navnene Clementin, Hortulan og madam Lenkiewitz, der
senere fik en stor betydning for den danske skueplads, idet de bl.a.
udfyldte Holbergrollerne som henholdsvis Hieronimus, Jeppe og
Magdelone i Komediehuset på Kongens Nytorv.38
Også de danske aktører mødte konkurrence, i særdeleshed fra
den franske skuespiller de Launys trup, der med en samlet støtte
på 1.241 rdl. optrådte i Nørregade. Den franske mode og smag her
skede således fortsat i kongens København. 1 1748 måtte de danske
aktører forlade Tjærehuset, der skulle nedrives, for at Nicolai Eigt-
veds nye og pragtfulde teaterbygning kunne opføres på Kongens
Nytorv. De danske aktører kunne imidlertid rykke ind på scenen
i Store Kongensgade, der fra von Quotens tid stod tom.
I de varme sommerdage opførtes her bl.a. »Melampe« og andre
allerede kendte Holbergstykker, men ingen nye. Man holdt sig til
de sikre, og spillede derfor også franske stykker. Som populært ef
terstykke opførtes Desmarres' »Merlin Dragon«, en soldaterfarce.
Desuden blev Regnards og Dufesnys »Vulcani Kiep« en stor succes
i november 1 7 4 8 .1 dette stykke udvistes maskinmesterkunst på et
højt plan. Man kunne i forestillingen ligeledes høre populære me
Martin Dyrbye
104