102 / 203
Martin Dyrbye
til nyetableringen af en ny dansk komedie var Holberg, den i
Danmark boende tyske forfatter og teaterentusiast J.E.S. Schlegel
og den forhenværende organist ved Kastelskirken Carl August
Thielo. Sidstnævnte fik den 30. december 1746 kongeligt privile
gium til a t ». . . anrette danske skuespil efter den plan, som forhen
af os elskelige Ludvig Holberg er bleven lagt«. Personalet, som stod
til Thielos disposition, kom fra studenternes rækker og talte så
betydelige navne som C. P. Rose, Gert Londemann, Iver Als og
Christoffer Ørsted. På spindesiden kan nævnes jomfru Holst
(senere madam Lund), madam Rosenkilde og den 12-årige Caro
line Thielo. Som instruktør dukkede Frederic Daniel Pilloy op
igen. Han var bekendt med teatret og de danske traditioner gen
nem sin tid som aktør ved Grønnegadeteatret. Han var tillige en
velrenommeret vinhandler i København.
løvrigt er det karakteristisk, at mange blandt byens handlende
eller håndværkere støttede teatrene og stillede f.eks. lavshusene til
rådighed for aktører. Teatret var nu ikke længere forbeholdt kon
gehuset, hoffet, adelen eller de mægtigste borgere. Dog spillede
man fortsat efter franske regler med det frontale grundspil, med
teaterspillet eller »le jeu de théatre«. Dets rødder - bl.a. med hen
syn til improvisationskunsten - gik tilbage til de italienske Com
media dell'arte skuespilleres komiske »lazzi«, hvor man slog gæk
ken løs.33
Den nye trup husedes i traktøren Chr. Bergs hus i Læderstræde,
et forlystelsesetablissement, hvor en af husets sale benyttedes til
koncerter o.l. Tidligere havde huset været hjemsted for en syna
goge. Åbningsforestillingen her fandt sted den 14. april 1747 med
»Den politiske Kandestøber«. Desuden opførtes andre af Holbergs
komedier, »Maskerade« og »Erasmus Montanus«. Franske stykker
var ligeledes på repertoiret, deriblandt Destouches »Det tredob
belte Giftermaal« (»Le triple mariage«) og af Moliere »Tartuffe« og
»Fruentimmerskolen«. Traditionen tro indledtes med et lystigt
forspil og derpå fulgte et »Nachspiel«.
Selvom starten ikke var let, fortsatte man ufortrødent med at op
føre stykker, der bl.a. annonceredes ved plakater og meddelelser i
f.eks. »Kiøbenhavns Post-Rytter«. Man spillede som i tidligere
tider sidst på eftermiddagen og med billetpriser på mellem 2 og 3
mark, alt efter om man ville sidde på galleriet eller i parterret.
100