![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0096.jpg)
operaer, men det var fortrinsvis skuespil, der stod på programmet.
Til skuespil benyttedes hovedsageligt de franske aktører.
Om operahusets åbning kunne man i oktober 1703 læse føl
gende i »Nye Tidender som Kiøbenhavns Post-Rytter frembar«:
»Den 26 / som var Hans Prindsel. Høiheds Prinds Carls Fødsels-
Dag bleve de første Opera spillede her udi det ny prægtige Opera
H uu s. . . «.23
Der hersker usikkerhed om, hvilken forestilling, der stod på
åbningsprogrammet. Intetsteds i de samtidige kilder nævnes dens
navn. Det formodes, at Bernardis opera »Il gige fortunato« opfør
tes, selvom denne netop var blevet opført den 28. august 1703 på
Frederiksborg Slot på dronningens og prinsesse Sophie Hedevigs
fælles fødselsdag. Det er ikke usandsynligt, at man valgte en fore
stilling, der stammede fra repertoiret i hoffets kreds, men som
næppe kendtes blandt et større offenligt publikum. Videre er det
sandsynliggjort, at også Molieres »Amphitryon« blev spillet ved
samme lejlighed, idet byggeregnskaberne viser, at man havde
anskaffet rekvisitter, der svarer til de benyttede i dette stykke.
F.eks. var der til skuespilleren du Buisson anskaffet en »skramme
ret« sosiedragt, som netop benyttes i »Amphitryon«. løvrigt hørte
Molieres stykker til de foretrukne hos de franske aktører.24
I samtiden var det ikke ualmindeligt, at to forestillinger opførtes
på samme dag. Et divertimento o.l. som forspil og det egentlige
hovedstykke, det som af Holberg betegnedes »Nachspiel«. Netop
»Il gige fortunato« hørte til blandt de letfærdige »småstykker« og
havde som undertitel »Den lykkelige Mads« og handlede om bon
dedrengen, der efter en række sære hændelser får sin prinsesse.
Ved samtidig at lade »Amphitryon« opføre med dets krævende
maskineri, kunne teatrets sceniske muligheder vises frem, og i
valget af Molieres stykke understregedes »Montaigus geni som
teaterleder«. Thi i handlingen optræder Jupiter (læs Frederik den
4. !) bl.a. med »erotiske eskapader«, »højt hævet« over borgernes
»moralske målestok«.25
Bortset fra kendskabet til en forestilling i 1703 vides intet præ
cist om repertoiret. I åbningsåret betaltes for maskiner, udstyr og
dekorationer, som »en eng med gyldne blomster«, »26 kulisser,
malet med perspectiver« og »70 kulisser og 5 store tæpper til
theatret«.
Martin Dyrbye
94