HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

der hørte til landets højeste klasser og byens »bedste borgere«, men

også de lavere klasser og mange børn var blandt de omkomne. Ved

kongelig anordning blev det bestemt, at hverken præster, kirker

eller skoler skulle have godtgørelser ved ofrenes begravelse. Over

hele landet holdtes sørgegudstjenester til minde om ulykken og

dens ofre. En af dem, der havde mistet begge sine børn, var etats

råd Jørgen Elers, der i sit testamente af 29. november 1691 skænke

de sin ejendom til det offentlige. Heraf var 3 0 .000 rdl. båndlagt til

opførelsen af det kollegium i København, der netop bærer navnet

Elers Kollegium.15

Året efter ulykken, i maj 1690, blev haven omkring slottet og

dets ruiner ryddet og omgivet med en mur. Kongens plan var at

lade et nyt residensslot opføre. 1 1694 lod man den berømte svenske

arkitekt, Nicodemus Tessin d.y., udarbejde en ny plan for et slot,

hvori der også skulle være et teater. Tessin havde iøvrigt på sin

rejse i Danmark 1687 set Sophie Amalienborg, hvor kun dets m ar

mor kunne imponere ham, og teatret, der var indrettet i øverste

stokværk, fik i hans rejsedagbog kun disse ord med på vejen:

»Øverst i huset var en ringe sal, hvori fruentimmerne havde prak

tiseret et lille theater«. Den svenske arkitekts projekt blev opgivet,

det var for bekosteligt. Den 20. september 1697 besluttede kongen

ved sin befaling, at alt anvendeligt materiale fra nedbrydningen af

ruinerne og resterne af slottet Sophie Amalienborg skulle bruges

til Garnisonskirkens opførelse.16

Operahuset i Fredericiagade

Fra samme tid som branden på Sophie Amalienborg forelå planer

om anlæggelsen af et egentligt operahus, omend dets tiltænkte

placering ikke kendes nærmere. Gamle kort, bl.a. et fra 1697,

placerer et projekteret operahus ud for Hindegade, og ialt tre kort

fra slutningen af 1600-tallet viser et påtænkt operahus i nærheden

af Fredericiagade.

Frederik den 4. interesserede sig levende for teater og genopret

tede efter tronbestigelsen i 1700 den franske hofkomedie med

Montaigu som leder. Siden 1694, da den franske hoftrup forlod

landet, havde hoffet ingen fast trup knyttet til sig, i modsætning til

Sverige, hvor en fransk hoftrup virkede hos kong Karl den 12.17

Den danske konge, der selv var musikalsk og kunne spille på det

Martin Dyrbye