![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0095.jpg)
Træk a f enevældens teaterlivfør 1748
kring dets opførelse, men oplysninger vedrørende byggeriet kan
hentes i dets regnskaber. Bygningens ydre mål er 63 meter i læng
den, 19,82 meter i bredden og 26,5 meter i højden. Oprindeligt var
den opført i to etager. Taget er det oprindelige ligesom de hvælvede
kældre i underetagens sider. 1 1705 forskønnedes huset med et par
skorstene, sandstensindmuring af portaler, døre og vinduer. Yder
ligere blev pilastre, søjler m.v. påsmurt og afpudsede, formentlig
under von Platens ledelse.
Indgangen til operahusets kongelige gemakker, der sandsynlig
vis lå mod Bredgade, var i indkørselsretningen fra Fredericiagade,
mens publikums og aktørernes indgang har været nordfra. I
underetagen lå gemakkerne, mens selve teatersalen var midt i
hovedetagen omgivet af forskellige lokaler, der kan have været
benyttet til f.eks. assembléer og spillesale. Rekonstruktioner fra
vort århundrede tyder på, at salens indvendige mål har været 7,5
meter i højden, 41 meter i længden (max.) og 17,8 meter i bredden.
Altså et anseeligt teaterrum i forhold til f.eks. teatersalen på Kø
benhavns Slot.21 Scenen formodes at have optaget ca. halvdelen af
teaterrummet. Formentlig har der været loger i hesteskoform om
kring parterret i to eller tre etager svarende til teatret på Køben
havns Slot.
I byggeregnskaberne nævnes 10 søjler af træ med »skaftgesim
ser og kapitæler«, og sandsynligvis har 354 piller, udarbejdet af
drejeren, været brugt til opbygningen af loger. Tillige fandtes de
såkaldte »dokker«, dvs. lave baroksøjler af træ. Deres placering
kendes ikke med sikkerhed, men de kan, som det var vanligt, være
benyttet som adskillelse mellem parterre og loger. Senere anvend
tes dokkerne i forbindelse med opførelsen af »vandpavillonen« på
Fredensborg Slot i 1723. løvrigt benyttedes materialer fra det ned
brændte Sophie Amalienborg Slot og møbler fra bl.a. Københavns
Slot og Rosenborg. Marmor anvendtes i operahuset, men hvordan
eller hvor vides ikke.
Byggearbejdet skred hurtigt frem, og på prins Carls fødselsdag,
den 23. oktober 1703, blev operahuset indviet. Byggeriets pris var
37.088 rdl.22 Operahuset var ikke blot kongens og hoffets, men
også offentlighedens, omend det i begyndelsen kneb lidt med at få
borgerne til opera. Til at optræde engageredes midlertidigt frem
mede »operister«, muligvis fra Italien. Af og til opførtes egentlige
93