Bygningen er opført i den store barokstil. Soklen er af granit, og
facaderne præges mellem hvert vinduesfag af de meget store og
brede pilastre fra sokkel til gesims, hvad der giver bygningen en
vis tyngde. Det ydre præges af doriske kapitæler, kraftfulde baser
og en mægtig profileret gesims. Taget er et enormt valmtag, og
over midtrisalitten ses den majestætiske trekantfronton. Bygnin
gen har en karakteristisk mønstermuring med dens lyse holland
ske mopper og røde sten. Stilen, typisk i Danmark ved slutningen
af 1600-tallet, minder om Vor Frelser Kirke, generalbygmester
Lambert van Havens hovedværk, og benævnes som den »hol-
landsk-palladianske stil«. Det store format er romersk, mens tag
konstruktionen og den upudsede teglmurs flader har et hollandsk
præg. Operahuset er blevet betegnet som »en national reaktion
med den Tessinske klassicisme«, som ikke taler »noget nyt form
sprog«. Stilen var ikke revolutionerende, men havde udviklet sig i
den danske enevældes første årtier, »og operahuset er slutstenen
på denne byggeperiode - en værdig slutsten«.20
Muligvis opførtes Operahuset efter et forlæg af van Haven, der
døde i 1695, og netop Ernst var elev af den gamle mester. Flere byg
ninger, også i hovestaden, fra Ernsts hånd minder om operahuset,
f.eks. Elers Kollegium fra 1702 og Holmens Kirkes Kapel, hvis
grundsten nedlagdes i 1705.
Selv om vore dages kunsthistorikere ikke tillægger Ernsts evner
som arkitekt alt for stor betydning, fordi hans udførelse af tegnin
ger ikke var videre kunstfærdig, var han i samtiden en velanskre
ven arkitekt. Følgende omstændigheder peger yderligere på, at
netop Ernst var operahusets bygmester: Han var i 1700-1702 den
eneste kongelige bygmester, der var til kongens rådighed, og han
blev benyttet som øverste arkitekt ved bygningsarbejder i Køben
havn i årene 1701-1703. Endelig formåede han fuldtud at bære
arven videre fra læremesteren van Haven.
Murerarbejdet blev forestået af bygningsinspektøren Ernst
Brandenburger, og udførelsen af det udvendige sten- og billed
huggerarbejde udførtes af Andreas Niemeyer, Andreas Gercken og
Leopold Schwab, alle meget benyttede mestre i samtiden. Tømme
ret, tykke pommerske bjælker, leverede Enevold Sass i Ucker
münde, der også havde leveret spærene til Vor Frelsers Kirke.
Desværre kendes ingen tegninger af Operahuset fra tiden om
Martin Dyrbye
92