87 / 203
Træk a f enevældens teaterlivfør 1748
»dygtigste Dansemester«. Til balletten var knyttet en såkaldt
»Compositeur de dance«, Berthaut.6
Teatret på Sophie Amalienborg var hoffets og kongehusets
teater. Blandt de forestillinger, der opførtes her, nævnes i de teater
historiske fremstillinger især én. Nemlig den forestilling, som op
førtes den 15. april 1683 på Christian den 5.s fødselsdag. Samme
dag havde kongen haft den glæde, at se fortalen til »Danske Lov«
dateret. En lov, som i sin udformning havde betydelige forspring
og fremskridt i forhold til andre europæiske nationers love, og som
dannede forbillede med dens egentlige befæstelse af enevælden.
Samme dag forherligedes kongemagten yderligere ved opførelsen
af operaballetten, festspillet om »Kong Dans Besøg i Christian den
5.s Danmark«, hvoraf en del var skrevet af præsten og salmedigte
ren Thomas Kingo, der således også viste sin formåen som libret
tist inden for den forholdsvis nye kunstart, operaballetten.7
Imidlertid hersker der usikkerhed om, hvorvidt forestillingen i
forbindelse med kongens fødselsdag blev opført på Sophie Amali
enborg eller hos kongens halvbroder, statholderen af Norge, Ulrik
Frederik Gyldenløve, der foranstaltede fødselsdagsfestlighederne,
som muligvis fandt sted i Gyldenløves gård på Kongens Nytorv
(nuværende Charlottenborg). Uanset hvor forestillingen blev
opført, er den typisk for de forestillinger, man lod opføre i hoffets
og kongehusets kreds.8
I forestillingen legitimeres kongemagtens stilling ved at lade
kong Dan optræde som »Danmarks første scepter-fører« på sce
nen, i »et smuckt theatrum med et lefvendis vandspring eller fon
taine, och de eliseiske marcke« og prægtigt dekoreret med grønne
træer. Kong Dan var under forestillingen omgivet af berømte
historiske personer. For Olympens behersker tolker kong Dan sin
efterfølger Christian den 5.s dyder og fortjenester og beder Jupiter
om lov til at besøge Danmark og dets store monark. Kong Dan får
lov til at besøge Christian den 5.s rige, og Merkur sendes af Jupiter
i forvejen som »den vingede gesandt som os kundskab skal ind
hænde og forfare aldting grandt« og »om det sig med det store
ryctis hale saa befinder, som det her opført er«. Ved sin tibage-
komst til gudernes verden kan Merkur berette om, »hvad af Kong
Christian og i hans tid er skeed«. Kongens dyder regnes for så
store, at han må høre til blandt »store guders tal«. Af Jupiter får
85