84 / 203
Træk af enevældens teaterliv før 1748
Belyst ved eksempler fra bydelen Ny København
A fMartin Dyrbye
Indledning
Den nordlige del af hovedstaden benævntes siden 1649 Ny Køben
havn og omfattede den del af kvarteret nord for Gothersgade til
Kastellet, som kendes under navnet Sankt Annæ kvartér. Barok
kens stilidealer fra tiden før 1749 ses endnu i området, selvom
navnlig bydelen Frederiksstaden, grundlagt af Frederik den 5. i
1749, i dag domineres af de karakteristiske rokokopalæer.1 Den
enevældige kongemagt fik ikke kun politisk og økonomisk indfly
delse på borgernes dagligdag, men udstrakte også sine beføjelser til
at omfatte kulturlivet og fik stor betydning for udviklingen af
teaterlivet i Danmark. I dag ville man tale om »aktiv kulturpoli
tik«, når staten øver indflydelse på f.eks. teatrenes virke, men set i
et længere perspektiv, vil det kunne påvises, at enevælden under
støttede og fremmede kulturlivet som et slags »mæcenat«. Ene
vældens forbillede var Ludvig den 14.s Frankrig, hvor den franske
enevældes kulturpolitik øvede indflydelse på europæiske fyrster
og konger, som egentligt forbillede for de enkelte nationer.
Det var således ikke tilfældigt, at såvel Frederik den 3., vor første
enevoldsmonark, og efterfølgeren Christian den 5. indkaldte fran
ske hoftrupper til Danmark. Disse spillede hovedsageligt ved hof
fet på bl.a. Københavns Slot. Tillige var det ikke uden betydning,
at Frederik den 3.s hustru, Sophie Amalie var en ynder af den fran
ske mode, havde franske kammerjomfruer, en fransk hofpræst,
og desuden selv dyrkede skuespil og hofballet, dels ved at lade
stykker opføre, dels ved selv at optræde.2
I det følgende skildres teaterlivet i bydelen Ny København i ene
vældens første årtier og frem til etableringen af Komediehuset på
Kongens Nytorv (i dag Det kongelige Teater) i 1748.3
Teatret i Sophie Amalienborg Slot
På det lille lystslot Sophie Amalienborg, bygget til Dronning
82