86 / 203
Martin Dyrbye
tiet var forsynet med en overbygning med kuppel og krone. På
hovedbygningens sider lå lange, lave bygninger, og disse havde
hver en høj pavillon. Foran slottet stod flere rækker lindetræer.
Omkring lystslottet kunne bl.a. ses abrikostræer og mandelbuske.
Hertil kom grotter og vandkunster foruden en pomeranshave,
som prydede anlægget. Hovedbygningen og dens forplads adskil
tes fra den øvrige have ved en kanal ligeledes med en balustrade på
den indvendige side. Midt på denne var en stor smedejernsport
med navnetræk og krone i forgyldning omgivet af to piller
udsmykkede med festons og blomsterkrukker. Mod Sankt Annæ
Plads (nordsiden) lå en række småhuse. Disse tjente som opholds
sted for livgarden. I udkanten af slottets område var der 19 egepæle
med lanterner.
Efter Frederik den 3.s død i 1670 kom lystslottet til at tjene som
fast bolig for enkedronningen Sophie Amalie. I hendes nye resi
dens indrettedes en kirke, indviet den 13. marts 1673, og til præ
sten en bolig i pomeranshuset. Indvendigt fandtes en broderet, op
farende stol, »ascenseur«, der gik op gennem hele huset til tagets
kuppel. I en sal mod haven lå et mindre teater, »Comodiesalen«,
med et stillads for musikerne omgivet af bl.a. gardiner og grønt
klæde. Bag teatret fandtes påklædningsrum, garderobe m .v.5 Her
optrådte de franske »Acteurer« for kongehuset og kredsen om
kring hoffet. De var blevet kaldt til Danmark i 1681, da Christian
den 5. lod sin minister i Paris, Meiercrone, hente dem op til Dan
mark. Truppen bestod af fem skuespilliere, der fra 1684 aflønnedes
med 2 .000 rdl. om året. 1 1685 fik de tillige anvist en bolig til leje i
skræddernes hus i Brolæggerstræde.
Til hoffet var desuden knyttet Det kongelige Kapel, hvis mu
sikere blev ledet af franskmanden Gaspard Besson fra Marseille. I
1683 talte kapellet otte »violongs«, efter at Besson på kongens for
anledning havde skaffet flere musikere fra Frankrig. Deres afløn
ning var 2.136 rdl. om året. Endvidere var tilknyttet fire hofmu
sikanter, deriblandt den berømte, senere kapelmusicus og hof
komponist, Poul Christian Schindler. Senere, i 1686, suppleredes
kapellet med to franske operasangere. Også balletten nød konge
husets og hoffets gunst. Balletten blev ledet af Frederik Pilloy, hvis
fader, solodanseren Daniel Pilloy, allerede under Frederik den 3.
havde virket ved hoffet indtil sin død i 1673 og tillige som byens
84