113 / 203
Publikum og den politiske litteratur i 1830'erne
K ø b e n h a v n v a r rig t fo r s y n e t m ed b o g lad er. D e k en d te ste v a r G y ld en d al, R eitzel,
S ch u b o th e , S te e n , B r u m m e r , S o ld in , B e e k e n o g S ch u ltz . B o g la d ern e re k la m e re d e m ed
deres u d g iv e lse r i A d re sse a v ise n , so m b le v læ s t a f e n sto r d el a f K ø b e n h a v n s b e fo lk n in g .
H er S c h u b o th e s b o g h a n d e l i B ø rse n te g n e t ca . 1 8 6 0 a f K n u d G a m b o rg . K ø b e n h a v n s
B y m u se u m .
vende paa sine Forhold, ikke for at kjende sit egentlige Fag, men for
at orientere sig, og for rigtigen at vurdere sin Plads og Bestemmelse
i Staten, vil fornemmeligen udgjøre Indholdet af det her betragte
de Tidsskrift«.5 Med dette program var det nærliggende, at Maa-
nedsskrift for Litteratur begyndte at optage politiske artikler, da
det efter stænderreskripternes offentliggørelse i februar 1831 blev
muligt at diskutere politik.6Årgangene 1831-34 indeholder en del
politisk stof. Således benyttede C.N. David tidsskriftet som organ
for sine synspunkter, og det samme gælder Orla Lehmann, der
debuterede som politisk skribent i Maanedsskriftet. I sommeren
1834 trådte C.N. David ud af redaktionen og begyndte sit eget blad
Fædrelandet, og med dettes fremkomst var der ikke længere brug
for Maanedsskrift for Litteratur som politisk organ.
Dansk Ugeskrift
blev grundlagt i 1831 på initiativ af H.C. Ørsted.
Bag udgivelsen stod et selskab af 14 medlemmer, af hvilke flere til
hørte kredsen fra Maanedsskrift for Litteratur. Den redaktionelle
111