![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0119.jpg)
forsendelsesret og siden bevaret denne, fik den frataget i 1840.
Både Roskilde og Viborg stænderforsamling opponerede herimod,
og i 1842 gav regeringen sig på et væsentligt punkt. For fremtiden
kunne alle blade sendes med brevposten uden særlig bevilling. De
fordele, som bestod i, at postvæsenet distribuerede bladene, mod
tog abonnementstilmelding og indkasserede abonnementsbelø
bet, kom imidlertid ikke oppositionspressen til gode, eftersom
denne service forbeholdtes de blade, som hidtil havde haft den.29
Publikum og den politiske litteratur i 1830'erne
Den politiske litteraturs publikum
Erhverv og social baggrund
I de politiske pjecer og skrifter er som regel indledningsvis anført,
at de er henvendt til publikum. I nogle af tidsskrifterne forekom
mer en mere præcis angivelse af adressaten. Dansk Ugeskrift
henvender sig til et dannet og tænkende publikum. Maanedsskrift
for Litteratur er tiltænkt det dannede publikum, medens Fædre
landet blot henvender sig til publikum.30
Hvem udgjorde så det publikum, som den politiske litteratur
henvendte sig til? Jeg vil her henvise til tabel 1 Købere af politisk
litteratur i Schubothes og Den Jessenske Boghandel, der viser er
hvervsfordelingen på de købere af politisk litteratur, som jeg har
registreret hos Schubothes Boghandel i København og Den Jessen
ske i Århus.31 Der er tale om et udpræget middelstandspubli
kum32 med en karakteristisk dominans af de immaterielle byer
hverv,33 embedsmænd, akademikere og liberale erhverv.
Hos Schubothe udgør de immaterielle erhverv ca. 64% af samt
lige købere af politisk litteratur, medens de hos Jessen udgør ca.
58%. Som anført er forfatterkorpset næsten udelukkende akade
misk. Det samme kan ikke siges om publikum; dog er det akade
miske præg kraftigt. Blandt Den Jessenske Boghandels kunder fin
der vi både bønder og repræsentanter for underklassen i byerne.
Disse optræder ikke blandt køberne af den politiske litteratur. Et
fyldigere materiale til belysning af bogsalget ville næppe ændre på
dette forhold. Den københavnske debatlitteratur fandtes ikke i
bondens eller byunderklassens hjem. Alene sproget i den politiske
117