Previous Page  23 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 23 / 203 Next Page
Page Background

Glarmester Köhlers hus i Vingårdstræde

heller ikke med de forskellige Kuhlau-biografier, som alle fortæl­

ler, at han med sin familie flyttede til Lyngby i 1826, og at det hus,

familien boede i dér, brændte ned til grunden d. 5. februar 1831.

Men der er jo én ofte ihukommen dato i hans liv, nemlig den 6.

november 1828, førsteopførelsen af Elverhøj. Det var rimeligt at

tro, at han under indstuderingen havde lejet et værelse nær teatret

- men - Det kongelige Biblioteks håndskriftsamling har et brev

dateret i Lyngby den 25. september, og Rigsarkivet har 3breve, han

har skrevet til Heiberg angående Elverhøj, alle fra Lyngby. Det sid­

ste er dateret den 16. oktober, og der står, at næste uge rejser han til

Staden og vil da mødes med Heiberg - men der nævnes ingen ad­

resse i byen. Det Kongelige Teaters bibliotek har intet, som supple­

rer disse breve, og det har Teatermuseet desværre heller ikke. Fra

1829 har det kongelige Bibliotek 2 breve fra Kuhlau, et skrevet i

Berlin i juni, et i Leipzig i juli. Kuhlau-specialisten Gorm Busk har

i sin doktordisputats side 427-28 en oversigt over Kuhlaus veks­

lende adresser, herunder også denne, men skriver i en note: I Vjv

1829 står - vel fejlagtigt ?- Kuhlau, F. Professor, Viingaardsstræde

142.19Så gåden om hans tilknytning til vort hus er uløst, der er

ingen basis for at sætte en mindeplade op.

Kuhlau hører næppe til i den gamle giarmesters tid, for Georg

Degenhard Köhler døde den 29. februar 1828, og huset og giarme­

sterværkstedet blev overtaget af hans ældste søn, Peter Daniel

Köhler. I den nye brandtaksation af 18. maj 1829 står der udtryk­

kelig om butikken: I 2 fag til Vingårdstræde og 1fag til Holmens­

gade - Ulkegade fik navneforandring i 1823 - foruden det skrå

hjørne, en hjørnebutik, hvortil det skrå fag er opgang. I butikken

bl.a. en disk med hylder og et glasskab.

Og på Fattig-Holms akvarel fra ca. 1838kan vi se, hvordan huset

så ud, komplet med stor, kulørt glarmesterroset hængende ud fra

muren. I København før og nu - og aldrig, bd. 3 side 17120gen­

gives et billede af teatermaleren C.F. Christensen, som viser sam­

me motiv, med butik og glarmesterroset. Der står i billedteksten,

at det er hjørnet af Vingårdstræde og Nikolajgade, men det skal

man ikke tage sig af, for på gadeskiltet på huset står der tydeligt

Holmensgade.

Videre nævnes i brandtaksationen af nyt, at på trappeopgangen

er i 2. og 3. etage et fast hjørneskab. Om loftetagen står kun, at den

21