Previous Page  26 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 203 Next Page
Page Background

Brita Olsson

som glarmester t.o.m. 1853 og hans ældste søn, Georg Hans Peter,

i årene 1854-57. Derefter nævner vejviseren ingen glarmester på

adressen før i 1871, og det københavnske glarmesterlaugs protokol

for denne periode21har heller ikke navnet Köhler efter 1857. Skat­

tebogen 22, i Stadsarkivet, nævner dog en glarmester G. L. Köhler

på adressen fra 1867. Det er den yngste søn, Gotfred Ludvig. Han

optræder også i folketællingen 1870 og står i vejviseren markeret

som ejer af huset 1871-73, men om han havde værksted der eller

blot bopæl, kan ikke ses. Vi er nu så langt fremme i tiden, at doku­

menter vedrørende bygningsændringer kan ses i Bygge- og bolig-

direktoratets arkiv på Ottiliavej.23 Det ældste dokument vedrø­

rende Øster Kvarter matr. 142, dateret 1/3 1862, er en tilladelse til

at opsætte en skillevæg i stueetagen, i butikslokalet, således at der

bliver et kammer med ét vindue nærmest gadedøren, hvorefter

butikken kun har et vindue mod hver af gaderne foruden indgan­

gen i det brækkede hjørne. Og i vejviseren for 1864 og -65 ser vi, at

der i stuen er en høker Esben Andersen, som vel har butikken og

bor i det nyindrettede kammer. Men han ses kun disse to år, hvad

butikken bruges til 1866-72 får stå hen.

Sikkert er det imidlertid, at fru Köhler som enke bor bag butik­

ken, der er hun registreret i folketællingen 1860 sammen med 3

voksne børn, og Skattebogen har hende til 1869-70.11870 flytter

fru Köhler til Schönbergsgade 4 foran på Frederiksberg, til en

afveksling til et hus, hun

ikkee

jer. Men familien holder stadig ved

huset. I stuenhar vi glarmesteren og en søn til, og på 2. sal bor bog­

holder Espersen, hans kone Marie Ester f. Köhler, deres 5 børn og

en af hendes søstre.

Skiftende ejere

Endelig i 1873 bliver huset solgt, efter 80 år i Köhler-familiens eje.

Den nye ejer er ekviperingshandler Hans Hansen Petersen, som

driver forretning i stuen og bor med sin familie på 1. sal. Desuden

bor der en skrædderfamilie på 2. sal og en høkerfamilie på 3. I

kælderen har blikkenslagermester Levin værksted. Han har boet i

huset i 10 år, men bor nu i nr. 19. Vort hus er altså stadig et pænt,

småborgerligt hus med erhverv, som knytter sig til det nære

kvarter.

I en vurdering fra 1873 står der, at der nu er 2 værelser på loftet

24