32 / 203
Brita Olsson
Dette var dog kun at betragte som første etape. I byggesagen i
Stadsarkivet findes Calle Petersens ombygningstegninger og bl.a.
to tegninger af hele karréens grundplan, den aktuelle og den
fremtidige. Af den sidste fremgår det, at man havde planer om at
inddrage hele karréens indre til udstillingslokaler og evt. uden
dørs opstilling af skulpturer. Som tidligere nævnt findes der også
en plantegning af Vingårdstræde 17, som tilskrives Carl Petersen.
Men 1. verdenskrig sluttede, tiderne var barske, der var ikke
længere ledige penge til kunstkøb, og Dansk Kunsthandel måtte
lukke. Allerede i vejviseren 1921 ser vi, at de tre ejendomme er
overgået til hver sin nye ejer, og at der er et grossistfirma i kunst
handelens lokaler. Nogle år efter blev de til den kendte kunstner
café Vingården, og der er sket meget med lokalerne siden da, men
ser man nøje efter, kan man stadig her og der se sporene af Calle
Petersens og Kaare Klints indretning af dem.
Efter at disse planer var skrinlagt tog det 50 år, før karréen blev
ombygget, men inden da var der sket meget i kvarteret. Allerede i
1930 diskuterede man den motorgade, nuværende Bremerholm,
som skulle forbinde Kristen Bernikows Gade med Knippelsbro, og
der tegnedes mange projekter, også nogle, som forudså nedrivning
af glarmesterens hus. Det var nu ikke kommunens idé, man
ønskede at bevare hele denne karré. I 1931 registrerede Tinglys
ningskontoret en Ekspropriationsudskrift som Adkomst for
Københavns Kommune,31og i 1933 fik kommunen skøde på alle
husene i karréen, men allerede i 1932 var de planlagte nedrivnin
ger begyndt i resten af kvarteret. Østsiden af Holmensgade blev
nedrevet i hele gadens længde, på nær karréen mellem Holmens
Kanal og Hummergade, nuværende Banktorv. På vestsiden for
svandt dengamle bebyggelse mellemHolmens Kanal og Hummer
gade og mellemHummergade og Laksegade. Karréen mellem Lak
segade og Dybensgade blev, som tidligere omtalt, trukket tilbage,
karréen mellem Vingårdstræde og Lille Kongensgade blev delvis
fornyet, og den sidste karré mod Østergade skulle nødvendigvis
nybygges - kun husene mellem Dybensgade og Vingårdstræde
blev stående urørte. Der kom til at gå endnu 40 år, før sagen om
deres ombygning var afsluttet.
Det eneste, der foreløbig skete, var at retiraderne i gårdene blev
erstattet afWC-er, i Vingårdstræde 17kunne et sådant tages i brug
30