36 / 203
Brita Olsson
god plads til indbygget klædeskab, og kammeret ud mod Bremer-
holm blev et moderne køkken. Resultatet (se skitse, side 13) er en
lejlighed på knapt 82 m2brutto med fjernvarme, stor entre, stort
badeværelse, middelstort køkken og tre relativt små værelser med
nye bøgeparketgulve, men med de oprindelige paneler fra gulv til
loft bevaret på ydervæggene. Lykkeligvis er alle vinduerne på nær
det i køkkenet dobbelte, for trafikken i både Bremerholm og Vin
gårdstræde er nok blevet voldsommere, end man forestillede sig i
1960-erne, og løsningen på trappeproblemet har medført, at de tre
hjørnelejligheder som de eneste i karréen kun har vinduer mod
gaden.
Lejligheden på 4. sal er blevet en relativ stor lejlighed, idet den
spænder over begge de to nabohuse. Den oprindelige plan foreslog
at slå lejlighederne i de andre etager sammen på samme måde, så
der ville blive 3 store lejligheder i stedet for som nu 3 tre-værelsers
og 3 1-værelses, men de tanker blev opgivet undervejs. Til sam
menligning med oplysningerne omboligforholdene før i tiden kan
det oplyses, at der nu i de to huse tilsammen bor 11 personer.
Da de første huse i karréen stod færdige til indflytning, skrev
Berlingske Aftenavis den 19/2 1970; »Mayonnaisekvarter for lieb
havere. Eksklusive lejligheder til eksklusive priser i nysaneret
karré i Bremerholm«. Der var dog en vis feinschmecker-kritik.
Man var fra visse sider utilfreds med de nye, lyse bøgeparketgulve
og betontrapperne, som brød stilen, men de, der kom til at bo i
husene (og det blev ikke en særlig klasse »liebhavere«, men et fair
udsnit af den københavnske befolkning) ville nu hellere have ba
deværelse og brandsikker trappe fremfor en stilren trætrappe og
WC i gården. Men vist er det da desillusionerende at gå gennem en
dør fra 1797i indfatning af bornholmsk sandsten og sålige ind i en
helt nøgen betontrappeopgang med kedelige grå finérdøre.
Den gamle glarmester gjorde imidlertid indtryk af at være en
praktisk mand, som fulgte med sin tid, og mon ikke han i sin him
mel kan billige den måde, hans hus er blevet bevaret på, så vi kan
fejre dets 200-års fødselsdag om nogle få år. I hvert fald vil han helt
sikkert billige husets ydre, som er ført tilbage til det oprindelige.
De store butiksvinduer er erstattet af vinduer af samme størrelse
som de første, dog uden sprosser, og butikkens skiltning er holdt
yderst diskret. Det eneste, der mangler, er glarmesterrosetten.
34