![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0039.jpg)
»Biilches gård, som mønten nu er«
Københavns Mønt 1672-1749
AfHarald Langberg
Havebyen udenfor dengamle Østerport
Den, der i 1590'erne ville køre langs kysten fra København til Hel
singør, måtte ud gennem den snævre Østerport for enden af Øster
gade og svinge til venstre hen over det, der senere blev Kongens
Nytorv. Og så fortsatte man nordover ad en landevej mellem vold
graven og nogle haver, som lå på relativt faste grunde mellem
voldgraven og Øresund.
Derfra gik vejen videre mod en dæmning mellem den delvis til
groede Sortedamssø og Sundet. Man passerede et grønt område,
som i alle fald ud mod stranden havde karakter af et »vådområde«
efter vor tids sprogbrug. Strandenge, småsøer, sandstrand og fugle.
Havde man først dæmningen bag sig, gik det videre nordover
langs stranden til man på flere miles afstand fik Frederik den
Andens Kronborg for sig som et mageløst
point de vue.
Kørte man
den modsatte vej, kunne hovedstadens høje tårne vel på til
svarende måde fange blikket, men på det sidste stræk - før man
drejede ind mod den røde Østerport - pegede Helsingørvejen mod
en markant, tre lofter høj, magasinbygning, som Frederik den
Anden 1579havde ladet Hans van Andorf opføre på tværs af vejens
retning.1
Det er uvist, hvad Frederik den Anden før sin tidlige død 1588
forestillede sig om den fremtidige »byudvikling« i dette område,
hvor den nye sandstenssmykkede magasinbygning indgik i hans
flådeetablissement. Vi ved heller ikke, hvad Christian den Fjerde,
da han i sine unge dage moderniserede den gamle fæstningslinie,
tænkte derom, men en skitsemæssig udført plan (fig. 2) af ingeniø
ren Heinrich Thome 1624 viser, hvordan Kongens Have med
Rosenborg var ved at tage form, og lader os ane, at den sidste ende
af Helsingørvejen (»Der Weg nach Elsenor«) var udformet som en
art torvegade med et bredt fortov foran grænsen til et område med
37