HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Bulches gård. Københavns Mønt 1672-1749

dengamle Helsingørvej svarende til pakhusets ved hjørnet af »den

store stenbro«.

Vi er så heldige at have en plan af Borgergadehjørnet, tegnet

1755, dvs. to år før Geddes kvarterkort.5På tegningen fra 1755 er

hjørnehuset, der fik

194 i 1757, kortere, men det skulle

forlænges, så der måtte skæres et stykke af det hus, der lå parallelt

med Helsingørvejen (fig. 4). Dette hus var ganske klart placeret så

dan, at det ikke kan være bygget

efter

at arbejdet med realiserin

gen af Urups plan var godkendt og iværksat 1650. Hans plan om

fattede som bekendt, at Helsingørvejen skulle nedlægges, og den

nye Borgergade bebygges i

gadelinien.

Resten af det gamle hus, som blev beskåret, er forlængst ned

revet, men der findes et par gode taksationsforretninger, som for

tæller, hvordan det fremtrådte 1753. Det var et bindingsværkshus,

to etager højt, med kælder under den del, hvor køkkenet fandtes.

Bygningen var opført af egetømmer, men til noget var der anvendt

fyr. Den var 26 alen lang og 11 alen dyb. Det var den højest vurde

rede bygning på ejendommen (1600 rdl.).6Af de 11 fag, den var

inddelt i, optog en stue forneden 5 fag og en sal ovenover ligeledes

5 fag. Begge disse rumhavde gipsede lofter. I stuen fandtes en åben

»Camin«, medens der i salen ovenover stod envindovn med 8mes

singknapper. I øvrigt var der gyldenlæder over væggenes paneler,

altsammen nok til at godtgøre, at vi her står over for enherskabelig

bolig, der meget vel kan være fra tiden før 1650.

Til ejendommen hørte i 1650'erne en stor have, men dens oprin

delige udstrækning kendes ikke. Det er dog klart, at det nordre

skel fulgte en af de lange linier, vinkelret på Helsingørsgaden, og

at der i 1650'erne nordligt på grunden, mellem haven og Hel

singørsgaden, lå en række våninger, 5 i alt, somhørte til ejendom

men (fig. 5). Den ene var et dobbelthus, og der kunne derfor også

tales om 6 våninger.7

Det var den herskabelige bygnings ejer, der nød godt af haven.

Medens hans boligs ene langside vendte mod tilkørslen fra Hel

singørvejen, har den anden været havesiden - udmod strandenge

ne og Øresund. Man må så forestille sig, at der engang var en sydlig

afgrænsning i form af en linie parallel med den vi kender i nord.

I 1640'erne er der arbejdet med en stor byplan, som skulle om

danne Helsingørvejen til

en regulær gade,

der i lige linie førte fra