49 / 203
Bülches gård. Københavns Mønt 1672-1749
leger i statsrådet og højesteret. Sammen har de undertegnet dom
men over Corfitz Ulfeldt den 24. juli 1663, en dom, som nok efter
nogens mening »havde været for hastig og ej var danske ret
gemæs«.19Men de var begge den enevældige danske konges tro
tjenere, og det hører med til billedet, at medens Biilche foretog af
høring - med trussel om tortur - af den anderledes tænkende dr.
Sperling om forbindelsen med Ulfeldterne, havde den hjælpsom
me general Fux gjort sig bekendt for en uhørt hensynsløs behand
ling af Corfitz og Leonora Christine på Hammershus. Det kostede
sombekendt generalen livet. Han blev dræbt af ægteparrets søn.20
I den anden ende af den fine husrække på Slotsholmen lå Bold
huset og møntmester Caspar Herbachs »Møntergård«. Hans søn,
Frederik Caspar Herbach, havde den, indtil han blev afsløret som
bedrager 16. februar 1671.
Han og kollegaen, møntmester Krüger (eller Krøger), blev fun
det skyldige i at spare på det ædle metal i de mønter, de slog for
kongen, og det var en alvorlig sag, som kom for i statskollegiet,
måske ikke så meget fordi mønterne var underlødige, som fordi
kongen ikke fik udbetalt gevinsten.
De blev begge dømt, og Herbach, der netop havde fået etableret
en »møntmølle« i Lyngby, måtte forlade landet, medens Krüger
slap med en bøde og fik lov at blive. Der var mangel på folk, som
havde begreb ommøntkunst. Endvidere havde Krüger tjent kron
prins Christian, der nu var konge. Det har nok været Krügers
held.21
Samme år, 1671, døde den ærværdige doktor Bülche 26. novem
ber og blev begravet i Set. Petri. Hans gård på Slotsholmen blev
solgt til Sophie Amalie Moth, og indgik i en større ejendom, til
tænkt hendes søn, kongens halvbroder, Ulrich Christian Gylden
løve.22Gården med den store have i Ny-København blev overtaget
af møntmester Krüger.23
Bülches gård, som mønten nu er
Når en ærlig møntmester har fremstillet den forordnede legering i
sin smelteovn, udstøbes den i stænger eller barrer, som han kan
hamre ud i store plader. Metallet må dog stadig glødes i en særlig
glødeovn, for at arbejdet kan blive gennemførligt. Af de store
plader udskæres derefter små stykker af netop den form og vægt,
47