HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

sede til den gamle landevej, men planerne ændredes hurtigt, nye

»Helsingørveje« så dagens lys (bl.a. »den store Stenbro«), de rette

vinkler sejrede, og i karreen mellem Borgergade og Adelgade kun

ne kun ønsket om at bevare nogle eksisterende tilkørselsforhold

(bl.a. til kongens boder!) og nogle vandrender (?) stoppe planlæg

gernes maniske modstand mod opretholdelsen af den skrå vej.9

Helsingørvejen havde været alfarvej, og det bliver så et spørgs

mål, hvor grænsen til gården med den store have oprindelig gik, et

spørgsmål, som ikke bliver mindre, når noget, som det ses, peger

mod tilstedeværelsen af et unormalt bredt fortov på det stræk af

vejen, hvor lysthavens bygning fandtes.

Sikkert er det dog, at vejstrækket mellem Borgergade og Adel

gade tidligt blev

gade

i byen (Helsingørsgade), og at »gadens linie«

før

30. maj 1707 »officielt« kom til at ligge, hvor den fandtes helt til

nutiden, dvs. 18 alen og 3 roder (ca. 11,3 m) foran hovedbygnin

gens facade. Endnu 1718var der dog ejere, som ikke var bundet til

at respektere denne grænse, og før 1707havde man været gennem

en periode, hvor man havde overladt vejarealet til ejere af grunde

langs Helsingørvejen, bl.a. ejeren af den gård, vi her har hæftet os

ved.10

Meget tyder på, at der fra 1650'erne og nogen tid fremover udgik

et skel vinkelret på Borgergade fra et sted, hvor denne gade passe

rede Helsingørvejen.1

Disse grænseforhold kunne give vanskeligheder, men Helsing

ørvejens problemer har været for intet at regne imod dem, den nye

Borgergade rejste. Måske var det ikke så alvorligt, da Urups plan

blev søgt gennemført, men da den afløstes af Ruses plan, som sat

tes i værk 1663, var der bogstaveligt talt næppe »nogen vej uden

om«.12Borgergade skulle efter begge planer gennemføres på sam

me måde. Det betød, at havegrunden med det herskabelige hus

blev trekantet, idet den nye sydlige afgrænsning mødtes med den

nordlige i en spids. Der kunne måske nok blive en rimelig have på

den måde, men det krævedes tillige, at der blev bygget huse ud til

Borgergade, og så var mulighederne for at få en acceptabel have

ikke store.13

For det klientel, der havde erhvervet sig lystgårde her, lige uden

for byen, var dette væsentligt, og ønskede de fortsat at forblive på

stedet, måtte de have et ord at sige på rette sted.

Harald Langberg