52 / 203
gård og ejendom liggendes udi Borgergade med hosliggende møl
lehus og 8 dertil hørende våninger, de 7 udi en rad og den 8 'de tvers
overfor ligesom haven og en øde plads tvers over på gaden belig
gende«.32
Ejendommen overtages af Møntmester Sesemann. Derefter føl
ger de to mestre Wineke, far og søn, og der er møntmølle på stedet
til virksomheden lukkes 1749, og en ny åbnes bag Charlottenborg.
Møntens indretning
I trekvart århundrede var Biilches gård hjemstedet for den betyde
ligste mønt i det dansk-norske monarki. Der blev solgt grunde, og
der blev tilkøbt grunde. Der blev bygget nye huse, små og store,
bl.a. den vældige »møntmestergård«, som agtes genrejst af Den
Gamle By i Århus.33 Men mellem denne fornemme gård og Hel-
singørsgade lå Biilches gamle gård - med mønten indtil 1749 - og
spørgsmålet bliver så, hvordan den bygningsmæssigt var indret
tet. Mønten har ligget der i en tid, hvor den tekniske udvikling vel
ikke forløb så hurtigt som nu, men noget nyt skete der dog, og man
kan dårligt forestille sig, at der ikke skulle være gennemført for
skellige forandringer i den tid, den lange række af mere eller
mindre heldige møntmestre virkede på stedet. Vil man derfor
spørge, hvordan mønten var indrettet, kan man nok støtte sig til
den ovenfor nævnte plan fra 1755 og til de beskrivelser, der forelig
ger fra 1753, få år efter nedlæggelsen, men da der ikke findes ældre,
udførlige beskrivelser, må man gå varsomt frem (fig. 4).
At Biilches gamle hovedbygning med dens indretning i 1753 no
gensinde helt skulle have været inddraget til møntfremstilling
forekommer lidet sandsynligt, og selve møllehuset angives ud
trykkeligt at være »hosliggende«. Blandt de andre, ældre bygnin
ger er der to, som påkalder sig særlig interesse.
Den ene er hjørnehuset, som blev forlænget i 1750'erne, men
som kendes fra 1755-opmålingen.34 Den beskrives 1753 som et to
etages hus elleve fag langt, opført af egebindingsværk (fig. 4,A).
Men »på hjørnet er tvende grundmurede fag med en stående gavl
imod Helsingørsgaden«. Underetagen er opdelt i to rum . I det ene
er et gevelt (hvælv). Den øvre etage er også todelt, og her findes »en
grundmuret smelteovn med behørig skorsten«. Opgangen fra g å r
den er under en teglhængt svale.
Harald Langberg
50