Previous Page  56 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 56 / 203 Next Page
Page Background

Det hus, der blev købt 1718, ejedes dengang af en enke, Inger

salig Ibsens. Hun havde henvendt sig til magistraten den 27. marts

1714 med en klage over Winekes mor, som sad inde med mønten:

»Jeg, en fattig enke, nødes ydmygeligs at tilkendegive, at jeg af min

nabos rende beplages med vand i min kælder forårsagen af, at den

ej bliver renholden«. Kunne magistraten hjælpe hende?

To tømrermestre får til opgave at se på forholdene. Der var ikke

vand i kælderen, så enken overdrev nok, men kælderen »findes

meget dybt i jorden, og et vindue »sidder så dybt«, at vandet nok

løber ind fra gården«, osv.

Så kom de to ind til naboen »og beså hendes jordrende, som går

igennem forstuen og ligger op til Inger si. Ibsens væg og kælder. Da

befandtes den hel tæt og ren, og står en dobbelt muret grund mel­

lem begge husene, så man ikke skulle tænke, at der kunne trække

noget vand igennem«. De foreslår dog renden sikret med en ny

kant for alle tilfældes skyld.45

Når vi ved, at der på Biilches tid var 6 våninger, medens Krüger

efterlod sig syv »på en rad«, kunne man tro, det var den ekstra

våning, der er tale om, og som Krüger i så fald havde bygget. Men

så enkelt er det heller ikke.

Dr. Bülche, som aldrig kom i besiddelse af de tre kongelige boder

(fig. 6,D), må - ud over de tre nærmest kongens - have haft yder­

ligere tre våninger på sin ejendom i 1661. Det vil sige de to foran

stalden og den, der 1714 generede enken med indtrængende vand.

Den sidste kan Krüger straks ved ejendommens overtagelse

have indrettet som sin »lille mønt«, drevet af en beskeden vand­

mølle, måske anbragt i en udvidelse.

Da han senere har fået de tre kongelige boder, ville han, ud over

dette »hosliggende møllehus«, være i besiddelse af 7 våninger, hvis

der i dobbelthuset foran stalden kun var indrettet en enkelt bolig,

sådan som det var tilfældet, da det blev frasolgt af efterfølgeren,

møntmester Sesemann 1681.

Huset, man således hypotetisk kan forestille sig udstyret med en

ekstraordinær vandrende, kan siden være afløst af en vandmølle et

andet sted, og så samler interessen sig unægtelig om det ovenfor

nævnte bindingsværkshus med svale.

»Våningen«, som måske en overgang var »mønt«, kan være ned­

revet eller indgået i det byggeri, den yngre Wineke stod for, men

Harald Langberg

54