Det hus, der blev købt 1718, ejedes dengang af en enke, Inger
salig Ibsens. Hun havde henvendt sig til magistraten den 27. marts
1714 med en klage over Winekes mor, som sad inde med mønten:
»Jeg, en fattig enke, nødes ydmygeligs at tilkendegive, at jeg af min
nabos rende beplages med vand i min kælder forårsagen af, at den
ej bliver renholden«. Kunne magistraten hjælpe hende?
To tømrermestre får til opgave at se på forholdene. Der var ikke
vand i kælderen, så enken overdrev nok, men kælderen »findes
meget dybt i jorden, og et vindue »sidder så dybt«, at vandet nok
løber ind fra gården«, osv.
Så kom de to ind til naboen »og beså hendes jordrende, som går
igennem forstuen og ligger op til Inger si. Ibsens væg og kælder. Da
befandtes den hel tæt og ren, og står en dobbelt muret grund mel
lem begge husene, så man ikke skulle tænke, at der kunne trække
noget vand igennem«. De foreslår dog renden sikret med en ny
kant for alle tilfældes skyld.45
Når vi ved, at der på Biilches tid var 6 våninger, medens Krüger
efterlod sig syv »på en rad«, kunne man tro, det var den ekstra
våning, der er tale om, og som Krüger i så fald havde bygget. Men
så enkelt er det heller ikke.
Dr. Bülche, som aldrig kom i besiddelse af de tre kongelige boder
(fig. 6,D), må - ud over de tre nærmest kongens - have haft yder
ligere tre våninger på sin ejendom i 1661. Det vil sige de to foran
stalden og den, der 1714 generede enken med indtrængende vand.
Den sidste kan Krüger straks ved ejendommens overtagelse
have indrettet som sin »lille mønt«, drevet af en beskeden vand
mølle, måske anbragt i en udvidelse.
Da han senere har fået de tre kongelige boder, ville han, ud over
dette »hosliggende møllehus«, være i besiddelse af 7 våninger, hvis
der i dobbelthuset foran stalden kun var indrettet en enkelt bolig,
sådan som det var tilfældet, da det blev frasolgt af efterfølgeren,
møntmester Sesemann 1681.
Huset, man således hypotetisk kan forestille sig udstyret med en
ekstraordinær vandrende, kan siden være afløst af en vandmølle et
andet sted, og så samler interessen sig unægtelig om det ovenfor
nævnte bindingsværkshus med svale.
»Våningen«, som måske en overgang var »mønt«, kan være ned
revet eller indgået i det byggeri, den yngre Wineke stod for, men
Harald Langberg
54