![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0059.jpg)
Biilchesgård. KøbenhavnsMønt 1672-1749
tværhuset som »fabriksgården«, et besynderligt navn, som måske
er blevet hængende ved dette hus, efter at forhuset i hovedsagen
var indrettet til beboelse. Værksteder var der fortsat.46
Det ottefags forhus fik - efter møntens nedlæggelse - tilføjet fem
fag mod syd. Tilføjelsen var gjort lidt smallere, så hjørnet af det
ældre hus stod fremme og sammen med »fabriksgården« kunne
fotograferes, før det hele faldt (fig. 13).
Da saneringen forestod, iværksatte Kunstakademiets arkitekt
skole under ledelse af arkitekt Hans Henrik Engqvist en opmåling
af kvarterets gamle huse. I den forbindelse tegnede Niels Leo Lar
sen facaderne Helsingørsgade 4 -18 , og hans opmåling af nr. 4 viser
udseendet den 4. april 1941, kort før nedrivningen (se fig. 10).47
Den grundmurede underfacades døre og vinduer tilhører tiden
efter
møntens nedlæggelse, og det samme gør såvel førstesalens
fem sydligste vinduer som alle taskekvistens 11 vinduer, der nøje
følger underetagens fagdeling. Resten, dvs
.førstesalens nordre ende,
er ude af trit med det øvrige og afspejler en bindingsværksind
deling på 8 fag, netop det fagantal, som er noteret 1753. Møllen må
have været her mellem 1718 og 1749. Det er de nordligste fire fag,
der givetvis må være fra tiden efter 2. juni 1718.
Under nedrivningen kom bindingsværket frem i lyset. Et opmå
lingsblad48 viser et stykke af remmen under stolperne og partier
af en murrem, som
tilsyneladende
har været gennemgående (fig.
11). Det ses imidlertid også, at de fire nordlige fag har en lidt
uregelmæssig fagdeling i forhold til de fire næste. Af disse sidste
fire fag har de midterste to formentlig haft vinduer, og der har så
været to fag uden vinduer, men i det sydlige var der senere indsat
et. Det ses bag gadelygten på Niels Leo Larsens facadetegning fra
1941.
Udkragningen ud mod Helsingørsgaden er markeret på en teg
ning fra 1 8 0 2 -0 7 .49
De fire »regelmæssige« (ældste?) fag - med fem stolper - har
spændt over 585 cm, og stolperne i den øvre etage har været 283
cm høje. Fodremmen derunder har været ca. 20 cm høj. Murrem-
men er iflg. opmålingen 13 cm høj. Den er først blevet forstyrret
ved indsætning af underetagens høje vinduer.
Stolperne har målt ca. 20 x 15 cm i tværsnit, og der kan bag faca
dens sydlige 4 fag have været et rum, som - mellem to stolpevægge
57