55 / 203
Biilchesgård. KøbenhavnsMønt 1672-1749
singørsgade, målte 1753 ca. 11,5 x 7m, var på 8 fag, to etager høj, og
opført af egebindingsværk, idet underetagen til gaden og i den ene
gavl dog var grundmuret. I underetagen findes 1753 »næst ved
indkørslen et kulkammer med muret gevalt, hvor næst er et køk
ken med en stor åben skorsten, her næst er indrettet til vedkam
mer«. Det omtalte »kulkammer« med muret hvælv og den store
åbne »køkkenskorsten« peger mod en tidligere anvendelse af
huset som »fabriksbygning«. Det er dog frem for alt
den solide
bygnings dybde,
der gør det sandsynligt, at det har rummet en
hestemølle, ca. 11 alen i diameter.41
Men huset var ikke så stortfør
1718, da møntmester Christian Wineke den yngre 2. juni erhverver
naboejendommenA2.
Her var grunden - med to våninger - blevet
målt 30. maj 1707 »efter gadens linie«,43 og den samlede længde
ud til Helsingørsgaden opgivet til 16 alen 1 kvarter og 1 tomme.
Den ene våning med en facade på 8 alen og 7 tommer (ca. 5,3 m)
nedriver møntmesteren og benytter grunden til en udvidelse af
sin ejendom.
Før erhvervelsen fulgte nabogrunden en sydligere linie, marke
ret på fig. 4 med punkter, fra Helsingørsgaden til hjørnet af den
gamle hovedbygning, hvorfra den gik nordover. Hele dette skel
forsvandt 1718.
1 1753 var der mellem Winekes store hus til gaden og den gamle
hovedbygning et »tværhus«, der fremtrådte som en bygning i to
etager på tre fag 6 1/2 alen lang og 9 alen (ca. 5,65 m) dyb. Det sva
rer nogenlunde til, hvad der er vist på planen fra 1755, hvor man
tillige aner, at husets grundmurede for- og bagsider ikke er ganske
parallelle. Tværhusets bagside er rejst ca. 60 cm fra den gamle
grundgrænse, der forsvandt 1718, og flugter således ikke med
hovedbygningens gavl. Var bagsidens linie fortsat ud til Hel
singørsgaden, ville man have haft et hus med gavl mod denne gade
og et langt saddeltag med »vandfald« ned til en slippe mellem dette
hus og nabogrunden.
Havde der været mølle i et sådant hus, ville det passe fortræffe
ligt til situationen, som den beskrives i skødet fra 1681,44 hvor der
tales så klart om en »gård med hosliggende møllehus«. Helt så en
kelt er det dog ikke.
At der var et hus, før den yngre Wineke overtog ejendommen
1714, er givet, men det var sandsynligvis en »våning«.
53