Previous Page  47 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 47 / 203 Next Page
Page Background

Biilches gård. Københavns Mønt 1672-1749

Det havde ejeren af huset med den store have, da problemerne

begyndte at rejse sig.

Enfornem ogforfaren doctor medicinæ

Peter Biilche var en tysk læge, somopnåede et så stort ry i sit hjem­

land, at Christian den Fjerde 1638 gjorde ham til livlæge. Han var

i København 1648, da kongen døde, men havde allerede forinden

sikret sig efterfølgerens velvilje og blev også dennes livlæge.

Doktoren hørte til dem, der gerne ville have et luftigt landsted

uden for den gamle bykerne. Og det fik han. Biilche er den første

kendte besidder af den store ejendom, der blev truet af byplanlæg­

gerne, men han opnåede at få en art kongeligt beskærmelsesbrev

den 7. oktober 1659.

Den forfarne doktor har allerunderdanigst andraget kongen om

»at den gård, han nu udi bor, må med dertil hørende have og

digerne (gravene), som derudi findes, samt tilliggende huse og

våninger uforandret forblive«. Kongen har ladet generalmajor

Adolf Fux (Fuchs), udtale sig, og Fux erklærede, »at bemeldte gård

med tilliggende have hverken fæstningen eller gaderne i nogen

måde kan være skadelig«.

Vi ved, at der nord for hovedbygningen, somvi allerede har om­

talt, var en staldbygning, men der har vel også været andre byg­

ninger, der hørte til selve gården. Imidlertid bevilger kongen, at

Biilches gård »med dertil hørende have samt huse og våninger, og

således den ganske hannem tilhørende plads i længde og bredde,

som den nu forefindes endog tillige med det ferske vand, som af

Sorte- og Peplingesøen (til) samme haves diger sit løb haver, ube­

rørt forblive, så at hverken gader, stræder eller nogen durchgang

både gården, haven og våningerne, såvel somdigerne med vandets

løb og dertil hørige render i alle måder ved magt og uforandret (må

forblive) såsom det hidtildags været haver«.14

Det er ikke helt klart, om Borgergade allerede var ført igennem

Biilches grund, og om det således var en beskåret have, der nu

skulle kunne ligge i fred, uden at der byggedes ud til den nye gade,

men hvorom alting er, må Borgergade under alle omstændigheder

eksistere 1665, hvor ingen husrække står langs gaden på Biilches

grund, men et plankeværk er rejst.

Kongen ejede imidlertid grunden nord for havens nordre skel og

45