110 / 205
1 0 8
E. BORGSTRØM
ring over stadsgraven, den tjente til underlag for hovedvandlednin
gerne fra vandværket ind til byen. Ledningerne vare førte igennem
volden igennem den midt for Studiestræde anbragte udfaldsport.
Selve voldgaden var på denne strækning ganske som på det ovenfor
beskrevne stykke smal. V i passerer Gamst & Lunds jernstøberi, hvis
store baggård strakte sig omtrent fra St. Pedersstræde til Studiestræde
og på hvilken senere »Grundtvigs hus« er opført, desuden forskellige
mindre gæstgivergårde (Hotel Valdemar). Rækker af store møllesten
stod også her side om side støttet op af voldsiden.
Schacks bastion var aflukket og kunne ikke passeres rundt som de
foregående. Arealet var anvendt dels til møllerens private have, hvil
ket for ham var af særlig betydning eftersom en del af selve mølle
huset var benyttet til medico-pneumatisk kuranstalt.
Den smalle voldgade bliver kort før Vestergade noget bredere, da
husrækken her viger noget tilbage, og da samtidig voldlinien er truk
ken noget tilbage, bliver her plads til en rebslagerbane langs sidste
del af voldgaden, hvorefter vi komme ud på et langt smalt torv, det
såkaldte »Halmtorv«, som strækker sig fra Vestergade til Vartov,
hvor den smalle voldgade påny fremtræder.
»Vesterport«, en muret stenbygning med en portåbning af ca. 12
fods bredde og 15 fods højde under porthvælvningen, var ført gien-
nem voldlinien midt ud for Frederiksberggade. Fra Schacks bastion
førte en voldbakke ned til porten og lige indenfor ved foden af bak
ken lå portvagtbygningen og bag samme, lige ud for Vestergade, et
mindre sprøjtehus. Selve volden fortsatte fra Schacks bastion til ba
stionen ud for Vartov således at man færdedes over porten, som til
begge sider var forsynet med brystværn. Fra portens vestre side havdes
nydelig fri udsigt over stadsgraven, broerne over samme, Tivolis terrain
og ud mod Frihedsstøtten, idet terrainet var ganske fri for høje
grundmurede huse.
Fra Vesterport ned mod Langebro var langs voldliniens inderside
anlagt en bred skyggefuld alle, »Philosofgangen«, der fra Halmtorvet
nåede til Ny Kongensgade, denne dannede på sin første strækning
indtil Vartov Halmtorvets vestre grænse, medens den på den øvrige
strækning lå imellem voldgaden og voldskråningen.
Halmtorvets anvendelse ligger i dets navn. 2 gange ugentlig, onsdag
og lørdag formiddag, samledes omegnens bønder her med deres halm