142 / 205
1 4 0
JØRGEN AHLEFELDT-LAURVIG
Igennem de seneste 10 år har museet haft sine gravninger i K a
strup, i håbet om at få kastet mere lys over produktionen fra Kastrup-
fabriken. Også i år har museet gravet der, hovedsagelig for at efter
spore et hus som ses på en tegning i murermester Frohnes bog om de
danske fajencer, som blev udgivet i begyndelsen af dette århundrede.
Huset er totalt væk, og der er kun brolægning at se på det sted det
skulde være. Da det drejede sig om fabrikens køkkenbygning, var der
en mulighed for at efterspore Kastrup-fajencer som havde været i
brug på stedet. Uheldigvis havde man været meget grundig med at
fjerne dette hus, så der var kun svage spor i undergrunden af de
sløjfede fundamentsgrøfter, men heldigvis var der andre gode ting i
det snit vi havde lagt, idet der blev fundet adskillige skår fra den
sidste del af produktionsperioden derude, som vi ved så lidt om. De
mange skår, hvor det strågule materiale var blevet frisket op med fine
små blå mønstre, synes at vise at dette materiale ikke var helt så kede
ligt som de efterladte hele stykker giver indtrykket af.
I husblokken i Store Kongensgade, som afgrænses af Set. Poulsgade
på den ene side og Gemersgade på den anden, er der blevet ryddet
adskillige baghuse. Her var muligheder for at gøre fund fra den i nær
heden liggende Store Kongensgade fabrik, som er nævnt i adskillige
af de foregående års omtaler af gravninger i byen. Museet holdt der
for særligt øje med denne sanering, men det fundne materiale var
desværre en del ældre, og hovedsagelig af hollandsk oprindelse. Her
fandtes et overmåde stort antal af ubrugte kridtpibehoveder og stilke,
som kunde tyde på en produktion i begyndelsen af 1700-tallet. En
kelte af pibernes mundstykker havde fået glaseret spidserne, så de
blev behageligere at ryge på, og de var i glade blå, røde eller grønne
farver.
For at sikre Vartovs kirke mod at synke er der blevet foretaget en
nypilotering, hvor de gamle fyrrepæle er blevet udskiftet med mo
derne betonpæle af et rutineret piloteringshold, ledet af
Åge Hansen,
som igennem mange år har fundet enestående fine ting til museet.
Kirken viste sig at være bygget ovenpå en gammel vandrende af be
tragtelige dimensioner, antagelig den som har ført vandet ned til
»Vandkunsten«, eller den som sendte vand fra et pumpeværk, drevet
af en mølle ved tøjhuset, op til byens grave, for at de i regnfattige
tider ikke skulde løbe tør, når tilløbet fra søerne var for ringe. Renden