302 / 405
OTTENDE AFSNIT: DRIFTSOVERSIGT
2 87
frivillige Afdeling, selv om de strax benyttes til Opfyldelse af lovbefalet
Enkeforsørgelsespligt (Skolelærere), eller senere anvendes dertil.
De pligtige Overlevelsesrenter, der ere opførte for Aarene 1845— 50,
dannede dengang en særlig Klasse.
Denne omfattede nemlig svagelige Em-
bedsmænd, der forgjæves havde søgt Optagelse efter de almindelige Regler,
og som bleve forsikrede paa Statskassens specielle Risiko (jfr. Side 142). Efter
Enkeforsørgelsesloven af 5 Januar 1851 indgik denne Klasse i den øvrige
pligtige Afdeling.
Blandt de Perioder, hvori der spores en kjendelig Tilgangsforøgelse,
kan nævnes: Krigsaarene 1849— 50, Koleraaaret 1853, de første Aar efter
Oprettelsen af Anstalten 1871 og Tiden efter Bonusloven 1889 samt for strax
begyndende Livrenters Vedkommende det sidste Femaar (Konverterings
perioden).
Desuden mærkes i 1857 en større Tilgang paa frivillige Over
levelsesrenter, hidrørende fra Loven om Skolevæsenet af 8 Marts 1856. I de
pligtige Overlevelsesrenter have navnlig nye Lønningslove til visse Tider
fremkaldt forøget Tilgang, hvorhos ogsaa i 1871 Indkjøbet af Theatrets og
Kapellets Enkekasser (se Side 225 ff.) virkede til at forøge denne Konto.
Standsning i Tilgangen, henholdsvis større Afgang mærkes efter Land-
afstaaelsen i 1864.
At Tilgangen i 1853 væsentlig skyldtes K o le ra e p id em ie n kan ses
af, at der tegnedes en ikke ringe Mængde Forsikringer paa et Aar (af de i
Aarets Løb tegnede korte Forsikringer vare ikke mindre end 46 % etaarige),
samt af, at der Aaret efter, da Faren var ovre, fandt en usædvanlig stor Ud
trædelse af Anstalten Sted.
Af Kolera døde der 28 Personer, hvis Liv var
forsikret for ialt 73800 Kr., og 23 Forsørgere paa Overlevelsesrenter for
ialt 6000 Kr. aarlig.
Formodentlig er der ogsaa af Kolera død forskjellige
Personer, hvis Død har befriet Livrenteanstalten for Udbetalinger, hvorved
altsaa Tabet er blevet mindre.
Men da der i saa Tilfælde ikke fordredes
Lægeattest om Dødsfaldet, kan dette Forhold ikke nærmere oplyses.
Den Tillægspræmie, der efter Planen for den ældre Livsforsikrings-
Anstalt skulde betales for Deltagelse i K r ig — i Livrente-Anstalten, hvor
Overlevelsesrenterne tegnedes, fordredes intet Tillæg — sattes for 1849 og
1850, samt for den næste Krig i 1864 til aarlig 5% af Forsikringssummen.
I Aaret 1848 indskrænkede man sig til at afkorte 5% i Forsikringsbeløbene
efter de Interessenter, der faldt i Krigen, og af Forsikringssummer paa ialt