311 / 405
OTTENDE AFSNIT: DRIFTSOVERSIGT
2 9 5
Ved f r i v i l l i g U d træ d e lse er der af den samlede Tilgang fra An
stalternes Oprettelse og indtil Udgangen af 1890 udgaaet: af L iv s f o r
s ik r in g e rn e 24,09% og af F o r s ø rg e ls e rn e 10,83%. At Forholdet stiller
sig saameget gunstigere for Forsørgelserne end for Livsforsikringerne forklares
dels ved, at en meget stor Del af samtlige Forsørgelser ere lovbefalede Over
levelsesrenter, hvorover Forsørgeren ikke har fri Raadighed, dels ved, at der
ikke gives nogen kontant Godtgjørelse for ophævede Overlevelsesrenter.
Af de ældre Anstalter havde kun Livsforsikrings-Anstalten Agenter. Ved
Oprettelsen af Anstalten af 1871 blev der rundt om i Landet oprettet Agen
turer, ved hvis Mellemkomst enhver Art Forsikring kunde tegnes, og hos
hvilke Ind- og Udbetalinger kunde ske.
Ved Lovens § 15 paalagdes det
desuden Postkontorerne og Postexpeditionerne paa de Steder, hvor der ikke
er ansat særlige Agenter, at besørge Betalinger for Anstalten.
Samtlige de
Postembedsmænd, for hvis Bistand Anstalten herefter har faaet Brug, have
imidlertid modtaget Beskikkelse som Agenter, hvorved deres Virksomhed altsaa
er bleven af større Omfang end den dem ifølge hin Lovparagraf paahvilende.
Der er nu et Agentur i saagodtsom alle Kjøbstæder foruden enkelte i Land
distrikterne, ialt 85 Agenturer i Kongeriget. Hertil kommer desuden en Del
»ikke-regnskabsførende Agenter« (jfr. Side 206).
Agenturerne have i Tidens
Løb tilført Anstalten en ikke ringe Tilgang, og desuden have de haft Be
tydning ved de Oplysninger og Vejledninger, som ved deres Hjælp ere givne
den lokale Befolkning1).
Som nævnt i fjerde Afsnit har Anstalten af 1871 efter Overenskomst
med K jø b e n h a vn s M ag is tra t modtaget Tegning af pligtige Overlevelses
renter for Embeds- og Bestillingsmænd under nævnte Magistrat, saaledes at
disse Forsørgelser, forsaavidt Dødeligheden angaar, løbe paa Kommunens
Risiko og derfor holdes i en særskilt Afdeling. Dennes Forsikringer ere ikke
medoptagne i foranstaaende Tavler og opføres derfor her særskilt.
*) Hvad Livsforsikringsanstalten er til og kan bruges til, trænger endnu bestandig kun langsomt
ind i Almuens Bevidsthed, især paa Landet. En Misforstaaelse som den, der giver sig tilkjende i
det følgende, i 1870 indgaaede Brev fra en Kone i en Provinskjøbstad, turde dog i alt Fald nu
høre til Sjeldenhederne. Brevet gjengives ordret med Udeladelse af Navn og Adresse.
»Til Livsforsikkrings-Anstalten i Kjøbenhavn.
Jeg ønsker gjerne at vide om det er tilfældet at de vil kjøbe Legemer som ere Døde og vil
kjøbe dem efter deres skrivelser i Levende Live Paa en vis Betaling der skrives fra 100 Rbd. til
10000 Rbd. men Jeg vil ikke have saadant Aarlig naar de vil udbetale mig 200 Rbd. stragx og
saa hvad de vil give mere maa de betale til min Familie efter min Død Jeg ønsker gjerne Beskjed
saa hurtig som muligt. Adressen til den som ønsker saaledes at blive solgt er til Arbeidsmand
s Kone i . . . . gade . . . . Huus Nommer . . . .«