314 / 405
298
DEN NUVÆRENDE ANSTALT I
842—
I
892
Selvmordssagerne behandledes derefter indtil 1871 i Henhold til den
saaledes fastslaaede Fortolkning.
Ialt skete der fuld Udbetaling i 18 af de
foran nævnte 56 Selvmordstilfælde samt i de 14 Tilfælde, hvor det var usikkert,
om Døden skyldtes et Selvmord eller et Ulykkestilfælde.
I 31 Tilfælde ud
betaltes kun Værdien eller dog en mindre Sum end den fulde Forsikring efter
Overenskomst med Forsikringsejerne eller de Forsørgede.
Kun i 7 Tilfælde
blev mindelig Overenskomst ikke naaet, hvorfor Sagerne indankedes for Dom
stolene. Af disse Processer vandt Anstalten de 5.
Efter Loven af 18 Juni 1870 har Anstalten — bortset fra de lovbefalede
Forsikringer — i Selvmordstilfælde kun Pligt til at udrede Forsikringers Godt-
gjørelsesværdi som ved frivillig Udtrædelse, hvad enten Vedkommende var i
tilregnelig eller utilregnelig Tilstand.
Men i sidste Tilfælde, eller naar For
modningen om Utilregnelighed er opstaaet, kan Godtgjørelsen ved administrativ
Beslutning forøges, under særlige Omstændigheder endog til den fulde For
sikringssum.
De saaledes nu gjældende Bestemmelser blive ogsaa bragte i
Anvendelse overfor de ældre Anstalters Interessenter, forsaavidt de ere gun
stigere for dem.
De almindelige Regler vedkommende Selvmord kunne delvis suspenderes,
naar der betales en Tillægspræmie (jfr. Side 201). Denne Tillægspræmie forlanges
obligatorisk for de Forsikringer, der af Embedsmænd pantsættes til Anstalten
for Laan.
Men forøvrigt er den Interessenterne herved aabnede Adgang kun
bleven lidet benyttet.
Efter 1870 er der indtil Udgangen af 1890 forefaldet 61 Dødsfald ved
Selvaflivelse foruden et, hvor det var usikkert, om der forelaa Selvmord eller
Ulykkestilfælde, idet den Paagjældende var druknet fra et Skib.
I et Tilfælde
havde Interessenten betalt den nysnævnte Tillægspræmie, og Forsikringssummen
blev som Følge deraf udbetalt helt. Fuld Udbetaling indrømmedes desuden i
23 Tilfælde, hvoriblandt det ene, hvor Døden var fremkaldt ved Drukning.
I 15 Tilfælde udbetaltes Værdien i Forbindelse med et Tillæg, og i de øvrige
22 Tilfælde blev kun selve Værdien udbetalt.
Samtlige disse Sager affødte kun én Proces. Denne angik et Tilfælde,
hvor Forsikringen var tegnet i den gamle Anstalt, og hvor Anstalten nægtede
at udbetale mere end Værdien. Ved Hof- og Stadsretsdom af 7 Juni 1880 fik
Anstalten Medhold, og denne Dom blev ikke appelleret af Modparten.
En anden Proces, der i 1872 blev anlagt mod Finantsministeriet og
Anstalten i Forening, drejede sig om, hvorvidt to Overlevelsesrenter, der vare
gaaede ud af Kraft paa Grund af undladt Præmiebetaling medens Forsørgeren