327 / 405
OTTENDE AFSNIT: DRIFTSOVERSIGT
værdi end Laanet.
Disse Laan kunne fra Skyldnerens Side indfries efter
hans Lejlighed.
Medens Anstalten ellers skal indhente Finansministeriets
Godkjendelse af hvert enkelt Udlaan, inden det effektueres, har den ifølge
Skrivelse fra Ministeriet af 15 April 1871, hvori Laanereglerne i det hele bleve
fastsatte, en Gang for alle faaet Bemyndigelse til at yde Værdilaan uden
særlig Indstilling.
Rubriken Em b ed sm an d sla an indeholder Laan, som ydes til Embeds-
mænd mod Sikkerhed i Gage og eventuel Pension samt mod Livsforsikring.
Disse Laan amortiseres i Reglen i 10 Aar med en fast Annuitet. De tilstaas
kun paa Anbefaling af den Overautoritet, hvorunder Laansøgeren sorterer, og
kun mod samme Autoritets Garanti for de nødvendige Indeholdelser i hans
Indtægter.
Paa disse Laan har Anstalten haft enkelte ubetydelige Tab i T il
fælde, hvor Embedsmanden er afgaaet uden Pension.
Som det ses af Tavlen ere disse Laan givne lige siden 1843.
De
Beløb, der ere opførte for dette og det paafølgende Aar, ere alle udlaante af
Livsforsikrings-Anstalten, men allerede i 1845 fik Livrente-Anstalten, der op
rindelig var bunden til at anlægge alle sine disponible Midler i Stats
obligationer, ved kongelig Resolution Tilladelse til at gjøre Udlaan til Embeds-
mænd paa samme Vilkaar, som gjaldt for Laanene fra Livsforsikrings-Anstalten
(jfr. Side 131).
Laan mod f o r s k je llig S ik k e rh e d ere væsentlig Udlaan mod haand-
faaet Pant i Prioritetsobligationer, samt i Konverteringsperioden Bankindlaan
mod en vis Opsigelsesfrist.
De S ta tu s o p g jø re ls e r, der periodisk maa foretages i ethvert Livs
forsikringsinstitut, for at det kan bedømmes, om Aktiverne ere tilstrækkelige
til Forpligtelserne, skete ifølge Forskrifterne i Anstalterne af 1842 hvert Aar,
men finde i Anstalten af 1871 kun Sted hvert femte Aar.
Der er imidlertid
en vigtig Forskjel paa Opgjørelserne før og nu.
Da Opgjørelsen kun er
Udtryk for en Sandsynlighedsberegning af, hvorledes de paa den givne
Tid bestaaende Forsikringskontrakter i det store og hele ville afvikle sig, maa
man bygge den paa visse Forudsætninger baade om, hvorledes Dødeligheden
og om hvorledes Renten af Anstaltens Midler fremtidig vil stille sig.
I An
stalterne af 1842 gik man herved uden videre ud fra de samme Forud
sætninger, som vare lagte til Grund for Tarifberegningen.
Man opnaaede