86 / 405
TREDJE AFSNIT: 18 I 2 — 1842
73
indestod 2 048 Rdl. Alle de øvrige Forsikringer bestod i Livrenter og Over
levelsesrenter, nemlig 219 aktuelle Forsørgelser paa ialt 30044 Rdl. 95
li
aar-
lig, samt 163 eventuelle paa ialt 20485 Rdl. 8
[i
aarlig.
Som tidligere bemærket var Anstalten forsynet med kgl. Garanti for de
til Udgangen af 1811 optagne interessenter.
Da den imidlertid arbejdede
med Underskud (ultimo 1807: 34536 Rdl., 1811: 29341 Rdl.), fandt Over-
direktionén sig ikke beføjet til at andrage om Garantiens Fornyelse, — tilmed
da hele Tilgangen fra 1807 til 1812 kun var c. 70 Interessenter — , dog at
Anstalten vedblivende holdtes aaben for nye Indskud.
Paa en Forespørgsel fra Finantskollegiet, der ønskede, at Anstalten
maatte blive mere benyttet, og fandt Tidspunktet, da Undersøgelseskomiteens
Bedømmelser af de private Anstalter formentlig snart vilde reducere disses
Antal, gunstigt til ved forskjellige Midler at erindre Publikum om dens T il
værelse, svarede Overdirektionen den 30 November 1812, at som Sagerne nu
stod, fandtes det betænkeligt at forny Garantien for Livrenteklassen. Tillige
kunde der næppe under de uheldige Pengeforhold ventes synderlig Tilgang
til Anstalten, hvortil de foreslaaede Midler ej heller fandtes egnede. — Der
efter stilledes Sagen i Bero, indtil Kassens Status var opgjort.
Ved Pengevæsenets Forandring i 1813 anmodede Overdirektionen Finants
kollegiet om at udvirke Tilladelse til, at Anstaltens Pensioner og Livrenter,
der lød paa Dansk Courant, fremtidig udbetaltes i Rigsbankpenge, Daler for
Daler, og at de Livrenter, der hidtil vare bevilgede i Slesvig-Holstensk Cou
rant, anvistes med et Tillæg af 60 %• Efter at Kollegiet havde modtaget An
staltens Statusopgjørelse til Udgangen af 1812, indstillede det under 8 Sep
tember 1813 det gjorte Forslag til Kongen.
Til Gunst for Forslaget anførtes der i Indstillingen, at lignende Begun
stigelse var meddelt Enkekassens Interessenter, og at de tvende Instituter vare
væsentlig ensartede, da deres Hovedhensigt var at sikre den Uforsørgede og
Hjælpeløse det nødvendige Udkomme uden at falde det Offentlige til Byrde,
hvilket maatte befrygtes at vorde Tilfældet med en stor Del af Forsørgelses
Anstaltens Interessenter, hvis den Understøttelse, hvorpaa de med Grund havde
gjort sikker Regning, berøvedes dem. Skjønt Garantien ikke var fornyet efter
1811, formentes det dog ej passende af den Grund at
nægte de faa i 1812
indtraadte Interessenter lige Ret med de
andre, da deved at
indtræde i et
kgl. Institut, der hidtil formeligt havde været garanteret, ikke kunde formode,
at denne Garanti nu var ophørt.