635 / 854
600
Lov 29. April 1913 om Motorkøretøjer.
lidte selv forsætlig eller ved grov Uagtsomhed har hidført
Skaden, eller det fremgaar af Omstændighederne, at denne
ikke kunde afværges ved den Agtpaagivenhed og Omhu, der
udkræves fra Førerens Side.
Hvis den skadelidte helt eller delvis har mistet sin Ar
bejdskraft, tilkommer der ham Erstatning for den vedvarende
Forringelse af Erhvervsevnen. Afgaar den skadelidende ved
Døden som Følge af Ulykken, tilkommer der dem, som den
forulykkede havde Pligt til at forsørge eller bevislig har for
sørget, Erstatning for Tab af Forsørger.
Erstatningsansvaret paahviler den — være sig Ejer eller
Bruger —t der benytter Køretøjet eller lader det benytte til
Færdsel paa offentlig Gade, Vej eller Plads. For Overtrædelse
af Bestemmelserne om Forsigtighed under Kørselen paahviler
Erstatningsansvaret tillige Føreren.
Hvis Tiltale rejses, bliver den skadelidendes Erstatnings-
paastand at tage under Paakendelse, selv om Straf ikke paa
lægges sigtede, og selv om Erstatningspaastanden rettes imod
en anden end sigtede. Den inden Retten paabegyndte Under
søgelse kan ikke sluttes med Vedtagelse af Bøde, forinden der
er givet den skadelidende Lejlighed til at paastaa Erstatning,
og Forlig herom er opnaaet.
Den til Erstatning berettigede kan for Erstatningen holde
sig til Køretøjet, hvad enten dette tilhører den kørende eller
ikke og saadant Erstatningskrav gaar forud for anden paa
Køretøjet hvilende Gæld, men efter den i § 35 omhandlede
Afgift. Denne Bestemmelse kommer ikke til Anvendelse, naar
Køretøjet, da Skaden indtraf, var unddraget den retmæssige
Ejer (Bruger) ved en retsstridig Handling.
§ 3 4 . Har en Fører af et Motorkøretøj med Forsæt eller
ved grov Uagtsomhed forvoldt Skade paa Person eller Gods
og derfor idømmes Fængselsstraf, skal Retten til at være Fører
ved Dommen frakendes ham enten for et bestemt Tidsrum
eller for bestandig. Bliver han efter ifølge Dom at være
straffet for Overtrædelse af de ham som Fører paahvilende
Forpligtelser paany fundet skyldig i saadan Overtrædelse, be-
gaaet mindre end 1 Aar efter forrige Overtrædelse, kan Retten
til at være Fører ved Dommen frakendes ham enten for et
bestemt Tidsrum eller for bestandig. — Denne Virkning af