233 / 402
’T
3
et er stedse hejst ubehageligt
for Hans Majestæt, naar Samme seer
sig nodsaget til at bestride sine Ven
ners og sine Bundsforvandtes Grund
sætninger eller endog at besvære sig
over deres Skridt.
Kongen havde
haabet, at den strængeste Iagttagelse
a f den nøjagtigste Neutralitet , og
hans Opmærksomhed paa at rette sig
efter sine Tråctater, vilde have spa
ret ham for den Bekymring; men det
uventede Indhold a f den engelske M i
nisters Note, der ogsaa er understot
tet a f den preussiske Minister, tillader
ham ej længere at være taus. De
Grunde, hvilke Hans Majestæt mod
sætter dem , som man har anfort,
C 2 1 4 )