235 / 402
( 21(5 )
haabede nemlig, man aldrig vilde an
tage som en Grundsætning , at en
K rig , fordi den i sin Natur er for-
skj ellig fra andre K rige , kan foran
dre gj ensidige Contracters Væ sen ,
eller at gjensidige Bevilgninger skulde
kunne betragtes som Gunstbevisnin
ger eller P riv ileg ier, eller at nogen
Magt skulde kunne gjore Foranstalt
ninger paa en andens Bekostning,
e lle r , at Stater, som ere i Krig, skul
de kunne lette den fra Krigen uad
skillelige Byrde, ved at kaste dens
tunge Vægt paa uskyldige Neutrale.
Denne Memoire, som er et Me
sterstykke a f Politik og Frimodighed,