242 / 402
manden, forstod lian fra Grunden a f 5
dog kan man ikke s ig e , at han der
ved forsomte sit Modersmaal, det tyd
ske 5 thi deri kunde lian ogsaa ud
trykke sig energisk, og indklæde de
bitterste Svar i de fineste Vendinger.
I fri og roligg Timer overlod lian
sig gjerne til det huslige L ivs stille Glæ
der, og ved Sommerens Komme flyg
tede han saa ofte lian kunde fra Sta
dens Tummel ud til det Landgods
der forte hans N a vn , og som lians
Onke l, der havde faaet det til For
æring a f Kong Friderik, havde ind
rettet paa en beqvem og smagfuld
Maade. Her levede ban lykkelig, thi
( 2 2 3 )