247 / 402
Biting, og besad den store Gave , at
kunne henvende al sin Opmærksom
hed paa den Gjenstand, hvorom der
taltes. Derfor maatte man ikke kom
me m^d tomme O rd , men holde sig
til T in gen , naar man vilde indlade
sig i venskabelig Strid ined h am ,
og saa nbje som han saae derpaa ved
mundtlig Samtale, lige saa nojagtigen
iagttog han samme Regel selv i sine
Arbejder som Statsmand5 kort: han
talte og skrev ikke, blot for at tale
og skrive, men altid i den ædle Hen
sigt at stifte Nytte dermed.
Hvad hans Opforsel som Ven
og Privatmand angaaer, saa vil de
(
228
)