34 / 402
C
u
)
kommes lian levende nok af hver
den, som kjendté ham -r- og da see
vi jo for os et; Ansigt, som udtryk
ker den mest oplivende Blidlied $ da
höre vi jo en Rost, en Stemme, som
forkynder idel Godhed og Sagtmodig
hed. Hasteligen forglemtes al Stand
og Rang: Vi befandt os nærværende
hos den med rette ophøjede Mand,
hvis aabne Forstand, hvis ædle Hjer
te, hvis milde Tale, hvis dybe Ind
sigter , paa engang fængslede vor
gandske Tillid og Hengivenhed. Her
var intet, som kunde nedtrykke de
Svage, intet, som kunde bortstode
eller forfærde de Ringere: Alt var
indtagende og hæderligt, Rud lyser