35 / 402
( ifi )
for mig endnu den sidste Straale af
hans vennehulde Ojekastj men hvad
han sagde mig ved Bortgangen, var
ikkun for mig selv: det skal i mørke
Timer forlindre min Sorg.
Jeg har jo allerede, Hojstærede!
skildret Eder hans Menneskevenskab;
thi Menneskehaderen kan ikke ifore
sig enten Blidhed eller Sagtmodig
hed : det maatte da være i nogle
Ojeblikke, og med kjendelig Tvang.
Men er det en Ven af Mennesker ,
som ikke tragter efter andet, end at
forebygge deres Skade, og at frem
me deres Vel
•
er det en Ven af
Mennesker, som villig Opofrer baade